Til dig der råbte ’skrub hjem perker’ i går: Mit hjem er Danmark’

Omran er rystet over, at han i går blev bedt om at skrubbe hjem til sit til fucking hjemland. Hvor er respekten for hinanden blevet af, spørger han. Manden, der råbte perker, beklager sit sprog

Jeg har ikke selv valgt at se ud, som jeg gør. Det er ikke noget, jeg kan ændre på, lyder det fra Omran. Privatfoto.
Jeg har ikke selv valgt at se ud, som jeg gør. Det er ikke noget, jeg kan ændre på, lyder det fra Omran. Privatfoto.

- Jeg havde en utrolig ubehagelig oplevelse i går, der desværre viser, hvor udbredt racismen i Danmark efterhånden er blevet.

- Ved parkeringspladsen på Campus Vejle - ud til vejen - åbner jeg døren til førersiden og lukker den hurtigt igen.

- Jeg sikrer mig selvfølgelig at kigge, om nogle bilister er i nærheden, men de var 200 meter væk fra mig.

Situationen eskalerer - han råber 'skrub hjem, din perker'
- Et halvt minut efter kommer en mand og mumler et eller andet, og jeg spørger ham, hvad problemet er, hvorefter han højtråbende svarer, at jeg fandme ikke kan åbne bilen midt på vejen, mens der er biler til stede (som der ikke engang var).

- Vi diskuterede en del og situationen eskalerer sig til, at han råber: 'Skrub så hjem til dit fucking hjemland din perker'.

Sådan begynder en tekst om en episode i Vejle i går som nationen! er kommet i besiddelse af. Det er Omran, der har skrevet den, og han opfordrer manden til at acceptere, at der findes andre medborgere i dette land, der nødvendigvis ikke er kridhvid eller har et dansk navn. Teksten fortsætter derfor således:

- Jeg er stadig målløs efter episoden, som har efterladt mig med en ubehagelig følelse i kroppen.

- Jeg undrer mig virkelig over, hvordan man efterhånden er nået så langt i dette land, at man begynder at ytre sig racistisk over for sine medborgere ved at kalde dem for 'perkere'.

Hvor er accepten for andre kulturer og religioner?
- Hvor bliver respekten for hinanden af? Mangfoldigheden? Tolerancen? Accepten for andre kulturer og religioner?

- I et demokrati og multikulturelt samfund som vores er accepten og respekten for andre vigtig - uagtet hvilken etniciteten eller religion, man nu tilhører.

- Jeg har ikke selv valgt at se ud, som jeg gør. Det er ikke noget, jeg kan ændre på.

- Jeg ønsker ikke, at mine rettigheder og frihed skal begrænses pga. min hudfarve, etnicitet eller navn. Jeg har ret til respekt - ligesom alle andre.

- Afslutningsvis vil jeg give et lille råd: 

Jeg er kommet for at blive
- Drop snæversynetheden og acceptér at der findes andre medborgere i dette land, der nødvendigvis ikke er kridhvid eller har et dansk navn.

- Jeg er kommet for at blive. Mit hjem er Danmark, står der i teksten, og den råbende mand - som arbejder som kørelærer i en lokal køreskole - erkender og beklager via sin chef, at han har brugt et grimt sprog. Men chefen forklarer i et opslag på Facebook, at kørelæreren altså blev så rystet, og bange, at han kom til det:

Vores kørelærer må bremse op
- (Manden) kommer i går kørende på Boulevarden, da han oplever en anden bilist give langefingeren til en anden skolevogn, som laver en lovlig u-vending på Boulevarden, derefter parkerer bilisten i lommen ved Campus og åbner begge bildøre ud mod vejen, så vores kørelærer må bremse op.

- Han ruller derefter vinduet ned og spørger bilisten, om ikke han kunne tænke sig at orientere sig bagud, inden han åbner dørene.

Og bliver mødt med grimt sprog - og siger så 'perker'
- (Manden) bliver mødt af et meget grimt sprog og en meget truende adfærd, han er meget rystet over bilisten adfærd og holdning til trafikken og får sagt, at hvis ikke han kan følge normer, regler og almindelig pli, så kan han rejse hjem og får også kaldt ham perker.

- Uanset hvordan man bliver behandlet, er det selvfølgelig ikke ok at sige disse ting, men når man bliver ramt på et ømt punkt, hvilket trafiksikkerhed er for (manden), så reagerer vi desværre nogen gange uhensigtsmæssigt.

- Men vi kan kun beklage de ord der faldt, skriver mandens chef, men hvad siger du?


Omran med Rasmus, Markus og Nichlas, vidner til ''Skrub så hjem til dit fucking hjemland din perker'-episoden.

Forstår du godt, at Omran er rystet?

Forstår du godt at Omran - der foran tre vidner blev kaldt perker, og bedt om at skrubbe hjem til sit fucking hjemland - er rystet?

Se resultat

Forstår du godt at Omran - der foran tre vidner blev kaldt perker, og bedt om at skrubbe hjem til sit fucking hjemland - er rystet?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.
1 af 3 Jeg har ikke selv valgt at se ud, som jeg gør. Det er ikke noget, jeg kan ændre på, lyder det fra Omran. Privatfoto.
2 af 3 
3 af 3 Jeg har ikke selv valgt at se ud, som jeg gør. Det er ikke noget, jeg kan ændre på, lyder det fra Omran. Privatfoto.
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen