Voldsom finger i trussen stjal fokus: Politiker fortryder interview

Hun fortalte hvordan en kollega i den svenske rigsdag havde holdt hende om halsen og presset en finger op i hende. Men i virkeligheden ville hun have fokus på den måde partiet Sverigedemokraterne behandler whistleblowere.

Hanna Wigh mener, at hun blev frosset ud OG udsat for et sexovergreb, fordi hun sladrede om en partikollegas underslæb. Kollegaen blev idømt 1 års fængsel. Foto: PR
Hanna Wigh mener, at hun blev frosset ud OG udsat for et sexovergreb, fordi hun sladrede om en partikollegas underslæb. Kollegaen blev idømt 1 års fængsel. Foto: PR

- Det var en kæmpe fejl at fortælle om den episode, som alle taler om.

- Når jeg i første omgang valgte at berette om det, så jeg et større billede for mig.

- For der eksisterer en systematisk og grundlæggende fejl indenfor Sverigedemokraterne. En fejl, de bliver nødt til at få styr på.

Sådan lyder det nu fra den svenske politiker Hanna Wigh, der indtil mandag var rigsdagsmedlem for partiet Sverigedemokraterne.

Se også: Politiker om kollega: Han stak sin finger i mine trusser og pressede op

Følte voldsom skam - og var bange
Det er avisen expressens net-magasin 'Bara politik', der har fanget den nu meget berømte politiker på en Skype-forbindelse, og hun fortæller også - udover at hun altså fortryder det interview, der satte gang i en heftig debat om sex-overgreb indenfor Sverigedemokraterne - hvorfor hun ikke anmeldte episoden til politiet, da den foregik for to år siden:

- Jeg var vældig chokeret og meget bange, og havde mest lyst til at gemme mig for hele verden.

- Jeg følte en voldsom skam. Det var som om jeg var gået i en fælde, siger hun i TV-interviewet, der siden det blev publiceret i går aftes har ligget på listen over mest sete og mest læse på den store svenske hjemmeside.


Screenshot fra expressen.se kl. 17.02 torsdag d. 28/9

Partiet vil have regeringsmagt
Sagen om overgrebet bliver nu efterforsket af politiet, og Hanna Wigh håber, at der nu kan komme fokus på det hun - og andre kvinder, der har været medlemmer af Sverigedemokraterne - opfatter som det virkelige problem:

- Hvis man kigger på, hvordan de behandler whistleblowere, hvordan de agerer over for partikammerater, som slår alarm og vil stoppe uregelmæssigheder og den slags.. det er det, jeg føler er et vældig stort problem.

Hun sladrede om underslæb for en million
- Det er et parti, der gerne vil have regeringsmagt, men som ikke lever op til grundlæggende demokratiske rettigheder i sit eget politiske arbejde, siger Hanna Wigh, der mener, at hun blev udsat for overgrebet - og mobning -  fordi hun fortalte om 'uregelmæssigheder' i partiets afdeling i Skaraborg. Uregelmæssigheder, der af retten blev kaldt underslæb, og som endte med at koste et byrådsmedlem 1 års fængsel.

- Anders Forsberg har misbrugt en betroet stilling og har udført vildledende bogføring, skrev retten om underslæbet, der løb op i 1 million svenske kroner. Forsbergs advokat fortalte SVT i juni, at partipengene skulle dække udigfter i et Bed&Bedfast, der manglede likvider, og at det var planen at de skulle betales tilbage.

Sverigedemokraterne står i flere målinger til at blive Sveriges næststørste parti. Tror du Hanna Wighs anklager koster partiet opbakning?

Sverigedemokraterne står til 18 procent i seneste måling fra Ipsos. Hvad tror du Hanna Wigh-sagen betyder?

Se resultat

Sverigedemokraterne står til 18 procent i seneste måling fra Ipsos. Hvad tror du Hanna Wigh-sagen betyder?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.
1 af 2 
2 af 2 Hanna Wigh mener, at hun blev frosset ud OG udsat for et sexovergreb, fordi hun sladrede om en partikollegas underslæb. Kollegaen blev idømt 1 års fængsel. Foto: PR
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:David Attardo
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen