Persondata politik

Danskere i Prag: Vi anede intet

Fire pædagog-kolleger på storbyferie stærkt forargede over, at de intet har fået at vide om sprit-tragedie

« Forrige
Næste »

Seneste i Nyheder

Mest læste i Nyheder

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Grønland - Seneste nyt
 

Dødstallet var ifølge ekstrabladet.dks oplysninger fredag oppe på 18 i det, der ligner Tjekkiets største tragedie i nyere tid. Dertil kommer, at 24 andre er hospitalsindlagt med svære forgiftninger. Nogle af de indlagte er blevet blinde, mens andre ligger i koma som en næsten uoverskuelig konsekvens af, at mindst 500 flasker dødsensfarlig, hjemmelavet sprut er i kommet i omløb solgt som vodka og roma.

Lisa Kirchhoff, Susanne Petri Holm og deres to pædagog-kolleger gik ubekymrede og totalt uvidende om den eskalerende sprit-tragedie rundt på det store, berømmede 'Gule Marked' i midten af Prag, da de fredag middag ved en tilfældighed stødte ind i landsmanden Poul Ansbjerg.

Han er omtalt andetsteds på ekstrabladet.dk: Se også: Dansker i Tjekkiet frygter for sine landsmænd
- Havde det ikke været for Poul, havde vi ikke vidst en skid. Så ville vi uden tvivl have købt både rom og vodka uden at ane, at det har kostet adskillige mennesker livet. Det har vi det virkelig dårligt med først at finde ud af nu på en så tilfældig måde, siger Lisa Kirchhoff, 45, der ankom til Prag torsdag med bus.

Hun er sammen med sine tre pædagog-kolleger fra København og Vordingborg på storbyferie indtil på søndag, og de fire veninder havde ikke tænkt sig at drikke mælk, kaffe og saftevand på hele turen.

Tavse guider
- Nu er vi jo ikke som en flok unge studerende, der kan drikke vildt og voldsomt, men på en ferie som denne får man da nogle drinks undervejs. Det må vi desværre afholde os fra denne gang, siger Lisa Kirchhoff.

LÆS OGSÅ: Se også: Sprit-døden: Frygter hundreder af ofre
De fire veninder er i Prag med Skan Rejser og bor på Botel Albatros - en båd bygget om til hotel, der ligger på Moldau-floden midt i den smukke, tjekkiske hovedstad.

- Det er dybt rystende, at vi intet har fået at vide om en så alvorlig hændelse, som sker lige her for næsen af os. Hverken de ansatte på hotellet eller guiderne fra rejseselskabet har nævnt sagen med et ord, siger Susanne Petri Holm.

Efter venindernes møde med Poul Ansbjerg på markedet tabte de naturligt lysten til at købe billig sprut med hjem til familierne i Danmark.

Ville købe rom
- Det er uhyggeligt at høre om en sag, hvor den bedste form for kontrol er at kende til faren og undlade at købe bestemte produkter. Gyset bliver endnu større, når jeg så kan konstatere, at jeg selv ville have købt en rom så sent som i aftes. Kun ved et tilfælde blev det et glas hvidvin i stedet, fortæller 52-årige Susanne Petri Holm.

De tjekkiske myndigheder har ifølge nyhedsbureauet Associated Press (AP) ellers forbudt al salg af spiritus, der er over 30 procent i styrke.

- Det er fint, at den danske ambassade informerer om sagen på deres hjemmeside, men hvem kommer lige forbi den. Jeg mener ikke, det er for meget at forlange, at også de danske myndigheder i den slags situationer er bedre til at sikre sig, at en så vigtig sag kommunikeres massivt ud til alle, der befinder sig i området, siger Lisa Kirchhoff.

Ubekræftede oplysninger fra ekstrabladet.dks tjekkiske kilder fredag fortæller, at der nu er fem anholdte i sagen. De hidtidige bekræftede informationer er, at to personer er arresteret.

LÆS OGSÅ: Se også: Nu eksploderer dødelig sprittragedie

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik