Nyheder

EU vedtager millionstøtte til tyrefægtning

Midt i Spaniens værste finanskrise i nyere tid kaster EU Parlamentet millioner ind i opdræt af kamptyre - dansk S-politiker er forarget

  • Midt i Spaniens værste finanskrise i nyere tid har EU vedtaget at støtte opdræt af tyrekalve til brug i tyrefægtning. (Foto: Colourbox)
Midt i Spaniens værste finanskrise i nyere tid har EU vedtaget at støtte opdræt af tyrekalve til brug i tyrefægtning. (Foto: Colourbox)

Pengene sidder åbenbart løst i den store europæiske tegnebog for tiden. Selv om EU er ved at segne under gældskriserne i Spanien og Grækenland, så sprøjter tilskudsmillionerne ud som aldrig før.

Og nu ser det ud til, at spaniernes elskede tyrefægtning, der ellers er et af EUs mest ømtålelige emner, fortsat kan score støttemillioner under dække af kvægopdræt.

Så sent som i går vedtog parlamentet, hvis vigtigste opgave er at skrue EUs milliardbudget sammen, at sætte ca. fem mio. danske kroner af til fortsat støtte til spanske opdrættere af kamptyre.

I budgettet står der ganske vist 'opdræt af kødkvæg', men i praksis er der tale om opfostring af tyrekalve, som kun har en eneste mission: At gå en blodig død i møde i en tyrefægterarena.

Forslaget forarger Dan Jørgensen (S), der er formand for parlamentets udvalg for dyrevelfærd.

- I mine øjne er det stik imod EUs traktat at støtte en adfærd, der udsætter dyr for lidelser. Men det er i praksis, hvad der sker. Det er skammeligt, siger han.

Parlamentets grønne fløj forsøgte til det sidste at få budgetudkastet ændret ved at foreslå forbud mod støtte til opdræt af kampdyr, men forslaget blev nedstemt.

Da afstemningen ikke er foregået ved navnenotering, er det uvist, om nogle af de øvrige danske EU-politikere har stemt for støtten.

Seneste Ekstra Bladet job

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Ulrik Bachmann
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk