Persondata politik

SF: Akutpakke er sandsynligvis ikke nok

Klogt at skrue op for beskæftigelsesindsatsen med akutpakken - men det er sandsynligvis ikke nok, siger SF.

Seneste i Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Grønland - Seneste nyt
 

332 millioner kroner til de tusindvis af danskere, der risikerer at miste retten til dagpenge til nytår, er positivt, men efter alt at dømme ikke nok.

Det er holdningen hos SF, hvor politisk ordfører Jesper Petersen stadig holder fast i, at regeringen kan blive nødt til at pille ved dagpengesystemet for at holde hånden under de berørte danskere.

- Vi må følge effekten af akutpakken tæt, og så må vi se, om der bliver behov for yderligere initiativer. Men som ledighedstallene udvikler sig, så kan jeg da godt blive bekymret for, om det her er nok, siger Jesper Petersen.

Øget jobrotation

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) fik fredag forhandlet en akut aftale på plads med arbejdsgivere, lønmodtagere, kommuner og a-kasser, som skal hjælpe de danskere, der kan miste sine dagpenge ved årsskiftet, fordi dagpengereformen træder i kraft.

Aftalen indebærer blandt andet øget jobrotation og et jobberedskab hos jobcentrene og i a-kasserne.

Og selv om Jesper Petersen glæder sig over akutpakkens linjer og hensigten med den, så er han og SF stadig parate til at se på en halvering af genoptjeningsperioden fra 52 til 26 uger.

- Det bedste er selvfølgelig, at de arbejdsløse får et job. Derfor har regeringen taget initiativer, som gør, at 21.000 flere danskere kommer i arbejde næste år, siger han.

- Men vi udelukker ikke, at der er behov for yderligere løsninger end akutpakken. Eventuelt ændringer i dagpengesystemet.

Turbo på muligheder

Hverken beskæftigelsesministeren eller akutpakkens øvrige parter har villet sætte tal på, hvor mange mennesker pakken skal redde - flest muligt, hedder det.

Og det er da heller ikke væsentligt, mener SF's politiske ordfører.

- Jeg synes ikke, det væsentlige er, at der er et tal på et stykke papir. Det væsentlige er, at vi sætter turbo på de muligheder, vi har, i beskæftigelsessystemet, siger Jesper Petersen.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik