epn.dk

Google og Apple har tabt 303 mia. kr. på en uge

De to teknologikæmper har på mindre end én uge tilsammen tabt 53 mia. dollar i børsværdi.

  • Foto: AP/Richard Drew
Foto: AP/Richard Drew

Det svarer til ca. 302,7 mia. kr.

Det sker, efter at Apple er blevet ramt af en anklage om karteldannelse, og Google måtte indkassere et kurstab på trods af et bedre end ventet regnskab for første kvartal. Det skriver den britiske avis The Telegraph.

Apple ramte sidste tirsdag det højeste kursniveau nogensinde med en børskurs på 644 dollar, men siden er aktiekursen faldet med mere end 8 pct.

Apple blev fredag trukket i retten af det amerikanske justitsministerium efter anklager om, at selskabet skulle have dannet et priskartel med de fem største amerikanske forlag med det formål at holde prisen på e-bøger kunstigt i vejret.

Den nyhed gav selskabet en kurslussing, der sendte aktien ned på 580,1 dollar mandag.

Google

Forklaringen bag Googles kursfald er ikke lige så lige til. Selskabet afleverede i sidste uge et bedre end ventet regnskab for første kvartal, der viste en stigning i overskuddet på 61 pct.

Flere analytikere mener dog, at den nye aktiestruktur, der blev annonceret ved offentliggørelsen af kvartalsregnskabet kan ligge bag kursfaldet.

Google meddelte i forbindelse med regnskabet for første kvartal, at selskabet vil gennemføre en aktiesplit med to aktieklasser, hvoraf den ene klasse ikke vil have nogen stemmerettigheder.

Google-aktien er siden torsdag faldet fra 652 dollar per aktie til 606 dollar i mandagens handel.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Kulden koster i privatøkonomien
Hvem bliver boende hos mor?
IA: Ingen dato for grønlandsk selvstændighed
Tøbrud mellem Tanbreez og Naalakkersuisut
Tele-Post lancerer ubegrænset mobiltelefoni
IA's folketingsmedlem kræver ligeværdighed
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen