Elon Musk udsætter igen lanceringen af Tesla Semi

Samtidig kæmper bilproducenten fortsat med at nå produktionstallene for Model 3.

Lanceringen af Teslas helelektriske tungtransport, også kaldet Tesla Semi, er endnu engang blevet udsat.

Det meddelte virksomhedens adm. direktør, Elon Musk, fredag aften i et opslag på det sociale medie Twitter.

Lanceringen skulle oprindeligt have fundet sted i september, hvilket dog blev udskudt til slutningen af oktober. Men nu må kunderne altså vente til november med at få den elektriske lastbil at se.

Udsættelsen sker ifølge direktøren, fordi bilproducenten ønsker at bruge tid på dels at løse problemerne med produktionen af Model 3 og dels for at fokusere på at finde en løsning på eludfordringerne i Puerto Rico. Musk rakte fredag morgen ud til Puerto Ricos guvernør og tilbød Teslas assistance i genopbygningen af byens elektriske netværk, som blev ødelagt af orkanen Maria.

Tesla udsat

»Tesla Semi afsløres nu 16. november. Ressourcerne bruges i stedet på at fikse Model 3-flaskehalse og til at forøge batteriproduktionen for Puerto Rico og andre berørte områder,« hedder det i direktørens tweet.

Bilproducenten skulle inden udgangen af tredje kvartal have produceret og leveret 1.500 Model 3-biler, men i slutningen af september havde man ifølge Techcrunch.com kun formået at fremstille 260 styks.

Model 3 er en forholdsvis billig bil fra Tesla Motors, som ellers er kendt for at producere luksuselbiler i den høje ende af prisskalaen. Modellen er et led i Elon Musks vision om at gøre Tesla til et køretøj for alle.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen