Persondata politik
Erhvervsnyheder

10 aktier overraskede positivt i efteråret

10 ud af de tyve største selskaber på børsen tjente mere end analytikerne havde regnet med i tredje kvartal

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Kronerne rullede ind hos mange af de største danske selskaber på Københavns Fondsbørs i tredje kvartal. I hvert fald har 10 af C20-selskaberne tjent flere penge, end analytikerne havde regnet med på forhånd.

Torsdag slutter regnskabssæsonen, og 10 regnskaber viser stærkere indtjening, end analytikerne havde forventet, mens otte skuffer.

Det viser Spar Nords indeks for Danmarks eliteaktier, som sammenholder analytikernes forventninger til selskabernes indtjening med den faktiske indtjening.

- Pandora tager prisen som den største, positive overraskelse i den her regnskabssæson, og investorerne har da også belønnet Pandora for det flotte regnskab, siger aktieanalytiker i Spar Nord Mikkel Duus-Hansen.

Pandora tjente i tredje kvartal næsten 50 procent mere, end analytikerne havde forventet.

Mikkel Duus-Hansen peger desuden på forsikringskoncernen Topdanmark og telekoncernen TDC, som begge overrasker positivt med en indtjening og slår analytikernes indtjeningsforventninger med henholdsvis 41 procent og 38 procent.

- Præmieforhøjelser og et godt investeringsresultat booster indtjeningen i Topdanmark, og 2012 har i det hele taget været et godt år for selskaberne i forsikringsbranchen, siger Mikkel Duus-Hansen.

- For TDC skyldes den positive overraskelse i indtjeningen primært, at selskabet betaler mindre skat end forventet, mens selve indtjeningen fra driften ligger på niveau med det forventede, tilføjer han.

I den anden ende af skalaen skuffer det industrielle konglomerat NKT og rederigiganten A.P. Møller - Mærsk.

NKTs bundlinje lander næsten 50 procent under analytikernes forventninger, mens A.P. Møller-Mærsk skuffer med 15 procent.

Begge bundpropperne hører til blandt de mest konjunkturfølsomme selskaber i C20, og det koster i øjeblikket på indtjeningen.

- Mærsks indtjening skuffer generelt inden for flere forretningsområder, men den vigtige containerforretning - Maersk Line - overraskede dog positivt, og derfor reagerede investorerne i sidste ende positivt på Mærsk-regnskabet, siger Mikkel Duus-Hansen.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik