Don Ø involveret i endnu en retssag

Gavekort-firmaet Go Dream har sagsøgt konkurrent

  • Mens Flemming 'Don Ø' Østergaard har en sag om kursmanipulation hængende over hovedet, har han også kastet sig selv ind i en kamp mod en konkurrent i gavekort-branchen. (Foto: Philip Davali)
Mens Flemming 'Don Ø' Østergaard har en sag om kursmanipulation hængende over hovedet, har han også kastet sig selv ind i en kamp mod en konkurrent i gavekort-branchen. (Foto: Philip Davali)

Flemming Østergaard går for tiden og venter på, at ankesagen, hvor han er anklaget for kursmanipulation i forbindelse med sit virke som bestyrelsesformand for Parken Sport og Entertainment, kommer for Østre Landsret til august.

En del af ventetiden bruger han dog alligevel i en retssal.

Se også: Don Ø idømt fængsel: Her er hans første kommentar

Det sker, fordi han som bestyrelsesformand for gavekort-virksomheden Go Dream A/S er med bag et sagsanlæg mod den konkurrerende virksomhed Gavekortet.dk, der har skiftet navn til GoGift.com A/S, og som er ejet af Egmont.

Det navn, mener Don Ø og direktør Nicolai Bille Krogh, ligger for tæt op ad navnet på Go Dream, som Flemming Østergaard siden 2009 har været bestyrelsesformand for.

- Jeg undrer mig over, at en stor koncern som Egmont har taget sådan et skridt. Det burde ikke være nødvendigt, siger Flemming Østergaard til Børsen.

don ø advokat.png 112 - 8. sep. 2015 Don Ø's advokat: - Næsten frifundet

Don Ø blev i byretten dømt til fire måneders fængsel, mens Jørgen Glistrup, der også er tiltalt i sagen om kursmanipulation, fik seks måneder. Sagen er anket og kommer for landsretten til august. (Foto: Stine Bidstrup) Don Ø blev i byretten dømt til fire måneders fængsel, mens Jørgen Glistrup, der også er tiltalt i sagen om kursmanipulation, fik seks måneder. Sagen er anket og kommer for landsretten til august. (Foto: Stine Bidstrup)

Gogift.coms direktør, Henrik Ravn, forklarer, at navneændringen er sket i forbindelse med et ønske om at udvide forretningen til udlandet. Han mener ikke, at Flemming Østergaard og Go Dream har noget at klage over.

'Vi har ikke haft til hensigt at genere vores konkurrenter og bestemt ikke at lukrere på andre', skriver Henrik Ravn i en mail til Børsen.

Se også: Don Ø kan tidligst få dom i landsretten til næste jul

Go Dream A/S havde i 2014 en bruttofortjeneste på knap 17 millioner kroner, men endte alligevel med et underskud for året på knap tre millioner kroner.

Gogift.com A/S havde i 2014 en bruttofortjeneste på 14,5 millioner kroner og et underskud på 200.000 kroner.

Parterne i navnestriden mødtes ifølge Børsen i onsdags i retten, men kunne ikke nå frem til en kompromis, der tilfredsstillede begge sider. Derfor bliver det nu op til Sø- og Handelsretten at træffe en afgørelse i sagen. Det sker den 24. februar.

Skærmbillede 2015-11-16 kl. 08.58.02.png Danske kendte - 16. nov. 2015 Don Ø: Dødsulykke forhindrede mit FCK-comeback

Ekstra Bladet var til stede ved retten, da Flemming Østergaard i september blev idømt 4 måneders fængsel

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen