Kendte rigmænd bortviser direktør: - Det er ondt

Medlemmer af milliardærklubben er havnet i slagsmål med nu bortvist direktør

Aldo Petersen (tv.) er ny administrerende direktør i biotek-selskabet, hvor N.E. Nielsen er bestyrelsesformand. Foto: Jens Dresling og Lars Poulsen/Polfoto. Collage: Ekstra Bladet
Aldo Petersen (tv.) er ny administrerende direktør i biotek-selskabet, hvor N.E. Nielsen er bestyrelsesformand. Foto: Jens Dresling og Lars Poulsen/Polfoto. Collage: Ekstra Bladet

En spektakulær krig mellem en mangeårig biotek-direktør og hans bestyrelse, som tæller flere medlemmer af den såkaldte milliardærklub, er brudt ud.

Med advokat N. E. Nielsen og den tidligere Brøndby-formand Aldo Petersen i spidsen har bestyrelsen for det børsnoterede biotekselskab Dandrit bortvist selskabets administrerende direktør Eric Leire for 'illoyal adfærd' og for at give ukorrekte oplysninger. Samtidig er han blevet stævnet for et millionbeløb.

Det skriver Børsen, som er i besiddelse af et opsigelsesbrev, hvor oplysningerne fremgår.

N. E. Nielsen, der er bestyrelsesformand, bekræfter brevet, men vil ikke kommentere yderligere. Det vil den fyrede Eric Leire til gengæld:

- Jeg synes, det er ondt. De siger, at jeg ikke har været loyal, men det bliver meget vanskeligt at bevise over for en dommer, når jeg ikke har fået løn i 11 måneder og stadig arbejdede, siger han til erhvervsavisen og proklamerer, at han vil sagsøge dem, hvis ikke han får sin manglende løn.

Artiklen fortsætter under billedet...

N.E. Nielsen og Aldo Pedersen var i en periode sammen i Brøndbys bestyrelse. Foto: Lars Poulsen/Polfoto
N.E. Nielsen og Aldo Pedersen var i en periode sammen i Brøndbys bestyrelse. Foto: Lars Poulsen/Polfoto
 

Det danske bietekfirma blev børsnoteret i USA i 2014, og bag den børsintroduktion stod Aldo Petersen og Ole Abildgaard, mens Mark Szigethy også havde en rolle. De er alle kendt fra den såkaldte milliardærklub, som opstod i 00'erne, og som Erik Damgaard og Peter Forchammer desuden var en del af. 

Siden da har økonomien været ringe for selskabet, som arbejder på at udvikle en kræftvaccine.

Rigmænd som Rene Sindlev fra Pandora og Karsten Ree har skudt millioner i selskabet, men efter en fusion med firmaet Oncosynergu faldt til jorden sidste år, hænger firmaet i en tynd tråd.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen