Lydoptagelse afslører: Advokat kendte til tobaksenkes skatterod

Tineke Færchs advokat ville i 2013 gerne have ryddet op i hendes søns 'lort' med en hollandsk fond, som har skaffet klienten en skattesag på halsen

  • Erik Færch (tv.), hans mor Tineke Færch og hendes advokat Tyge Trier. Sidstnævnte brugte ikke ligefrem flatterende vendinger om Erik Færch i en samtale med Michael Teschl i 2013. Foto: Privat/Tariq Mikkel Khan
Erik Færch (tv.), hans mor Tineke Færch og hendes advokat Tyge Trier. Sidstnævnte brugte ikke ligefrem flatterende vendinger om Erik Færch i en samtale med Michael Teschl i 2013. Foto: Privat/Tariq Mikkel Khan
1/5
Næste »

Ved du noget, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

'Det er jo nærmest sådan en fornærmet dreng. En dreng på 11 år, ikke'.

Med disse ord beskrev Tineke Færchs advokat Tyge Trier hendes søn Erik Færch i december 2013.

Tobaksenkens søn havde angiveligt brokket sig over, at hendes rådgiver, Michael Teschl, var for tæt på hans mor.

Det varme forhold er for længst blevet iskoldt, og der var heller ingen forsoning at spore, da Tineke Færch i den forgangne uge sad ansigt med sin tidligere rådgiver i en strid om ubetalt løn, feriepenge og bortvisning. Tineke Færchs påstand er, at Teschl ingen penge skal have, fordi han uberettiget har haft snablen i hendes pengetank SF Gruppen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Tineke Færch beskyldte i retten forleden sin tidligere svigerdatter for at have stjålet 15 mio. kr. Foto: Tariq Mikkel Khan Tineke Færch beskyldte i retten forleden sin tidligere svigerdatter for at have stjålet 15 mio. kr. Foto: Tariq Mikkel Khan  

Karaktermord
Og selv om sagen ikke handler om den 52-årige Erik Færch, kom meget alligevel til at handle om ham i Østre Landsrets 12. afdeling.

sigtet-for-bedrageri-for-12-mio Erhvervsnyheder - 15. mar. 2017 Tobaksenke: Min søn er i fare

Ifølge Michael Teschl lavede han ravage mellem moren og rådgiveren, fordi Teschl og andre rådgivere advarede Tineke Færch om strømmen af millioner, som forsvandt ud af hendes pengetank, og hendes deraf følgende problemer med Skat.

Artiklen fortsætter under billedet...

Erik Færch har ikke vist sig i landsretten, men er blevet nævnt gentagne gange. Foto: Privat Erik Færch har ikke vist sig i landsretten, men er blevet nævnt gentagne gange. Foto: Privat  

Ekstra Bladet har tidligere afsløret, at Skat i en verserende sag forsøger at få penge fra tobaksenken Tineke Færch, mens sønnen Erik haft anderledes succes med at malke moderen for millioner.

trier-og-faerch Erhvervsnyheder - 18. mar. 2017 Tobaksenkes advokat i tryllenummer: Ulvene er efter mig

Den problematik blev i høj grad blevet drøftet internt i SF Gruppen. Det afslører bl.a. en lydoptagelse af en samtale mellem Tyge Trier og Michael Teschl fra 10. december 2013, som blev afspillet i landsretten.

Her høres Tyge Trier sige, at Erik Færch forsøger at begå et karaktermord på Michael Teschl, som taler om Erik Færchs skyld i Tineke Færchs problemer:

'Nu er balladen bare den, at han har fortalt sin mor, at der er blevet stjålet 15 millioner kroner, og han skulle bruge 15 millioner nye kroner til at betale de lejligheder. Vi har den ballade, at jeg har en mail fra ham, hvor der står, at han har allerede betalt udbetalingen på dem, som var tre millioner. De er blevet betalt, så det vil sige, det kan aldrig være 15 millioner', siger Teschl og får Tyge Trier til at le.

Artiklen fortsætter under billedet...

Tobaksenkes advokat var efter alt at dømme ikke ret begejstret for sin klients søn i 2013. Foto: Tariq Mikkel Khan Tobaksenkes advokat var efter alt at dømme ikke ret begejstret for sin klients søn i 2013. Foto: Tariq Mikkel Khan  

Fik penge til lejligheder to gange
'Derudover er der blevet overført to gange 7,8 mio. kr. til den der fond i Holland, som de har oprettet, som Nellike (Erik Færchs kærestes kælenavn, red.) står som stifter af', fortsætter den daværende rådgiver.

Se også: Tobaksenke i retten: Min svigerdatter stjal 15 millioner

Som Ekstra Bladet har afsløret, besluttede Tineke Færch i slutningen af 2011 at forære sønnen to lejligheder i Lissabon. Pris: 15,7 mio. kr.

Sønnen skulle bo i den ene lejlighed, hans ekskone i den anden. Erik Færch nøjedes dog ikke med at tage imod gaven fra sin mor. I stedet overdrog han lejlighederne til den hollandsk fond, Tinie Bos-Poelmann Stichting, som er stiftet i hans nuværende samleverskes navn.

'Ekskone stjal pengene'
Bagefter forklarede han sin mor, at pengene til lejlighedskøbet var blevet stjålet fra hans bankkonto - hvorpå Tineke Færch indvilgede i at give sønnen de 15,7 mio. kr. en gang til.

Den udlægning har Tineke Færch bekræftet i landsretten, hvor hun fastslog, at pengene var blevet stjålet af Erik Færchs 'ekskone, der dengang ikke var ekskone'.

'Ja, jeg ved det, jeg ved det', siger Trier til Teschls beskrivelse af forløbet om lejlighederne.

Artiklen fortsætter under billedet...

Ifølge Michael Teschl, kendt som vinder af Dansk Melodi Grand Prix 1999, lavede Erik Færch ravage mellem moren og Teschl, fordi han og andre rådgivere advarede hende om strømmen af millioner, som forsvandt ud af hendes pengetank, og hendes deraf følgende problemer med Skat. Foto: Tariq Mikkel Khan Ifølge Michael Teschl, kendt som vinder af Dansk Melodi Grand Prix 1999, lavede Erik Færch ravage mellem moren og Teschl, fordi han og andre rådgivere advarede hende om strømmen af millioner, som forsvandt ud af hendes pengetank, og hendes deraf følgende problemer med Skat. Foto: Tariq Mikkel Khan  

Ryddet op i Eriks lort
Efter i en tid at have lyttet Teschls videre beskrivelse af Erik Færchs opførsel siger han, at det lyder 'lidt skizofrent'.

'Vi skal have de der lånedokumenter på plads. Og set at få ryddet op i - undskyld jeg siger det - lort med Erik med fonden', siger Tyge Trier.

Ekstra Bladet har foreholdt Erik Færchs ekskone beskyldningerne, som hun ikke har kommenteret. Heller ikke Erik Færch har ønsket at uddybe det påståede banktyveri.

I landsretten var Tyge Trier langtfra ligeså kritisk overfor Erik Færch som i samtalen med Teschl i 2013. Her indtog han en beskyttende rolle og sørgede bl.a. for, at pressen midlertidigt blev smidt ud, mens en lydoptagelse, der ville udsætte Erik Færch for 'unødvendig krænkelse', blev afspillet.

Ifølge Teschls advokat Karoly Németh ville den tværtimod afsløre Erik Færchs karakter og optræden væsentligt. Han ville gerne have ført Erik Færch som vidne i sagen, hvor der falder dom 12. april.

Ved du noget, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere