Medie: Sendt hjem efter svindel i Skat - taget til nåde efter fire måneder

Efter kun fire måneder som hjemsendt har inddrivelsesdirektør i Skat Jens Sørensen fået nyt job hos myndigheden, skriver Berlingske

  • Jens Sørensen er blevet taget til nåde i Skat. (Foto: Peder Nederland)
Jens Sørensen er blevet taget til nåde i Skat. (Foto: Peder Nederland)

Den 25. september rensede Skat godt ud i topledelsen, efter det kom frem, at der var svindlet med udbytteskat for 6,2 milliarder kroner, hvilket senere blev opjusteret til 9,1 milliarder kroner.

Det kostede fire skattechefer jobbet heriblandt inddrivelsesdirektør Jens Sørensen, der ligesom sine kolleger blev sendt hjem med fuld løn.

Blanket_korrekt.png Samfund - 27. aug. 2015 Skat snydt for 6 mia.: Så let var det for svindlerne

Men kun fire måneder senere er han blevet taget til nåde, erfarer Berlingske.

Avisen skriver, at han skal være kontorchef for et HR-kontor i Skat i Aalborg. Det blev meldt ud internt i organisationen, da man annoncerede en udflytningsplan til skal rulles ud frem mod 2020.

Ifølge Berlingske havde man forventet, at de fire hjemsendte chefers skæbne først ville blive afgjort, når rapporten fra Rigsrevisionen kommer til februar.   

Nu kan Jens Sørensen dog glæde sig over, at han alligevel ikke skal vente så længe.

Berlingske har forsøgt at få en kommentar fra Jens Sørensen. Det har ikke været muligt.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen