Skaffede 1,5 million i DR-program: Nu får de flere millioner

Tre vaske-drenge, der var med i iværksætterprogrammet 'Løvens Hule' har landet en ny millioninvestering

I 2015 mødte Ekstra Bladet de tre unge drenge på en almindelig arbejdsdag.

Siden tre barndomsvenner i 2015 var med i DR's iværksætterprogram 'Løvens Hule' for at præsentere deres online-vaskeri Washa, er det gået meget stærkt.

Dengang lykkedes det for de tre iværksættere Karim Ben M’Barek, Max Børglum Stripp og Jannick Christensen at få en investering på 1,5 millioner fra Hummel-boss Christian Stadil, Just Eat-stifter Jesper Buch og it-iværksætteren Tommy Ahlers.

Og nu har de så fået yderligere tre millioner kroner skudt ind i firmaet af den store danske servicevirksomhed Berendsen Textil Service, der i forvejen havde en lille ejerandel af online-vaskeriet.

Karim Ben M’Barek fortæller til Ekstra Bladet, at det var drengene selv, som tog initiativ til investeringen.

- Det er både et spørgsmål om penge, så vi fortsat kan vækste vores forretning, og så er det et spørgsmål om, at vi gerne vil have dem ind som en mere aktiv del i vores dagligdag. Deres branchekendskab er jo guld værd i forhold til, at de har gjort det her i mere end 100 år. På den måde kan vi skabe et større marked og samtidig optimere vores produktions- og administrationsomkostninger, siger han.

De tre iværksætter her sammen med tre medarbejdere.
Fra venstre: Jannick Christensen (stifter), Jesper Nielsen, Karim Ben M’Barek (stifter), Frederik Zacchi, Max Børglum Stripp (stifter) og Saifullah Bin Mujib. Foto: Washa De tre iværksætter her sammen med tre medarbejdere. Fra venstre: Jannick Christensen (stifter), Jesper Nielsen, Karim Ben M’Barek (stifter), Frederik Zacchi, Max Børglum Stripp (stifter) og Saifullah Bin Mujib. Foto: Washa  

Aktiv it-mangemillionær
 Selvom der var hele tre 'løver', som investerede i Washa, så er den mest aktive af dem, Tommy Ahlers, hvorfor han også er blevet en del af bestyrelsen.

- Han varetager lidt de andre løvers interesser. Det har været fedt at have ham at snakke med. Han er meget aktiv, og vi taler sammen hver uge omkring alt muligt. Det kan være alt fra marketing, til hvordan vi skal rejse penge. Men de har alle været aktive. Det er ikke kun spil for galleriet, når man ser Løvens hule. Der er faktisk noget om snakken, når de siger, at de vil hjælpe, siger han.

Washa er langt fra det eneste selskab, som løverne har spyttet penge i. Firmaet Firtal Group fik tre millioner kroner - læs her, hvordan det går med dem nu.

Fra venstre: Christian Stadil, Birgit Aaby, Tommy Ahlers, Ilse Jacobsen og Jesper Buch. Foto: Lars E. Andreasen/DR Fra venstre: Christian Stadil, Birgit Aaby, Tommy Ahlers, Ilse Jacobsen og Jesper Buch. Foto: Lars E. Andreasen/DR

Overskud må vente
I 2015 afgav Washa sit første regnskab, der viste et minus på 900.000 kroner. 2016-regnskabet er på trapperne, men der går stadig nogle år, før man vil kunne se sorte tal på bundlinjen. 

- Washa har ikke lavet overskud, men det har vi heller ikke gået efter. Vi har fokuseret på vækst, og på at vores kerneforretning er rentabel. Det er investeringer, som vi har lavet. Men man vil kunne se et fornuftigt regnskab, hvor vi har vækstet, og hvor der er penge på kontoen, siger han og fortsætter:

- I Danmark forventer vi overskud i løbet af 2018. Her er vi længst henne, og der har vi styr på vores kerneforretning med en ret stor kundebase. Så vil vi selvfølgelig begynde at investere nogle penge i udlandet. Berendsen er i 16 lande, så dem tager vi udgangspunkt i. Det ligger lige til højrebenet, siger han.

Da Ekstra Bladet mødte drengene i 2015 tog vi med ud til kunderne. Se hvordan i indslaget helt øverst.

Washa

Startede med at vaske tøj i 2014. Siden da har der været 40.000 tons tøj igennem vaskemaskinerne.

I 2015 investerede Christian Stadil, Jesper Buch og Tommy Ahlers samlet 1,5 millioner kroner for 30 procent af hele virksomheden.

I øjeblikket er der ansat 20 medarbejdere, og der bliver ifølge Washa omsat for omtrent en million kroner hver måned.

Med investeringen på tre millioner kroner ejer Berendsen mellem 15-20 procent af Washa.

De tre barndomsvenner ejer til sammen de resterende 50-55 procent af virksomheden.

loevens-hule-ii-16 Tæt på Mød 'Løverne' fra TV: Så meget er de selv værd

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere