Stadil-fragtskib sank: Christian og far smider kvart milliard i rederiet

I december sank Stadil-fragtskibet Thorco Cloud og seks sømænd druknede. Samtidig er det Stadil-ejede rederi i så store økonomiske problemer, at det nu får en kapital indsprøjtning på 250 millioner kroner

  • Det synkende skib Thorco Cloud i farvandet ud for Singapore. Foto: EPA/ekstrabladet.dk
Det synkende skib Thorco Cloud i farvandet ud for Singapore. Foto: EPA/ekstrabladet.dk

16. december sank fragtskibet Thorco Cloud i Singapore Strædet, da det kom på kollisionskurs med med skibet Stolt Commitment i det befærdede stræde.

Ved ulykken omkom mindst tre filippinske sømænd mens myndighederne fortsat leder efter ligene af tre yderligere.

Den tragiske ulykke er dog langt fra de eneste problemer som shippingfirmaet, der er ejet af Christian Stadil sammen med sin far Thor, slås med lige nu.

400 millioner kroner i gæld
Shipping-virksomheden har de seneste år kæmpet med at få økonomien til at hænge sammen og det betyder at virksomheden er gældsat for knap 400 millioner kroner.

De store økonomiske problemer for virksomheden betyder nu, at far og søn Stadil gennem moderselskabet Thornico, kaster en kvart milliard kroner i selskabet for at hjælpe på den skrantende økonomi.

Se også: Stadil-fragtskib knækkede i to og sank: Døde sømænd identificeret

Overfor Ekstra Bladet fortæller Thorco Shippings danske direktør, at man er overrasket over den store mediebevågenhed kapitalindsprøjtningen har fået.

- Så sent som i går blev det meldt ud, at BDI-indekset - som man bruger til at fortælle om markedet for tørlastindustrien - er det laveste nogensinde målt i historien. Det er en stræk indikator for, hvor grelt markedet for shipping industrien er. Derfor er det ikke nogen overraskelse, at også vi har økonomiske udfordringer. Til trods for det, synes jeg, at vi alt i alt faktisk gør det meget godt, fortæller Thomas Mikkelsen.

Afviser sammenhæng med skibsforlis
Samtidig afviser Thomas Mikkelsen, at rederiets økonomiske kvaler hænger sammen med ulykken 16. december, hvor Thorco Cloud, seks sømænd og skibets last på få sekunder gik ned.

Se også: Hummel-direktørs mareridt: Seks mand savnes efter sunket fragtskib

- Der kan ikke drages nogen paralleller til skibsforliset i nogen henseende. Økonomien i forliset er ikke gjort op endnu, da det har været totalt sekundært i forhold til det humanitære indtil nu. Samtidig var Thorco Cloud leaset og derfor er det foreløbige forsikringsansvar også ude af vores hænder, forklarer Thomas Mikkelsen.

Uro i ledelsen
Erhvervsmediet Finans skriver, at Thorco de senere år har været præget af uro på de indre linjer.

To direktører har forladt selskabet, ligesom rederiets bestyrelsesformand sidste år forlod selskabet på grund af uenigheder om strategien.

På trods af, at far og søn Stadil har måtte smide 250 millioner i Thorco og virksomheden i årevis har været i problemer, har man ingen planer om at trække støtten til familiens rederi.

Se også: Redningsaktion i gang: Dansk fragtskib sunket efter kollision

- Det er et hårdt marked, vi befinder os i, men vi vil vise omverdenen, at vi støtter op om selskabet. Vi vil gerne sende et signal til vores store kunder og samarbejdspartnere om, at vi også eksisterer næste år og de kommende år, siger formand i Thorco Shipping Thor Stadil til Finans i forbindelse med kapitalindsprøjtningen.

Det 146 meter lange skib sank, netop som det havde havnen i Batam i Indonesien. Skibet var primært lastet med stål og var på vej fra Japan til Vestafrika, hvorfra det skulle videre til Brasilien.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen