Tv-baronessens slot i kæmpe problemer: Millionerne fosser ud

Valdemars Slot fortsætter den økonomiske nedtur. Faktisk er der usikkerhed om den fortsatte drift

Caroline Fleming foran Valdemars Slot, der ligger i Tåsinge. Foto: Bo Nymann
Caroline Fleming foran Valdemars Slot, der ligger i Tåsinge. Foto: Bo Nymann

Den økonomiske nedtur for Caroline Flemings familiegods, Valdemars Slot, fortsætter drastisk. Således er der i 2016 tabt rekordmange millioner, hvorfor der er usikkerhed om den fortsatte drift.

Det viser et spritnyt regnskab for Valdemars Slots Gods A/S.

Underskuddet ender på 6,8 millioner kroner mod sidste års minus på 4,5 millioner.

Men det var forventet, fortæller en kortfattet direktør for slottet, Frits Thorarinsson, til Ekstra Bladet.

- Underskuddet skyldes vedligeholdelse på bygninger, og vi følger faktisk budgettet. Ellers har jeg ikke yderligere kommentarer, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet...

Forretningsdelen af Valdemars Slot går blandt andet ud på at afholde forskellige arrangementer. Derudover er der en restaurant og udlejning af ferieboliger. Foto: All Over Press
Forretningsdelen af Valdemars Slot går blandt andet ud på at afholde forskellige arrangementer. Derudover er der en restaurant og udlejning af ferieboliger. Foto: All Over Press

Usikkerhed om fortsat drift
Det rekordstore underskud forværrer samtidig den i forvejen blodrøde egenkapital, der nu er på minus 11,2 millioner kroner. Derfor er det en forudsætning for den fortsatte drift, at den primære kreditor er villig til at fortsætte og udvide finansieringen. Ifølge regnskabet er netop det blevet tilkendegivet.

Det er især den store gæld på 84 millioner kroner som tynger regnskabet, og her står realkreditinstituttet for den største del.

'Vil gøre alt, hvad vi kan'
Selv proklamerede Caroline Fleming for en lille måneds tid siden overfor Ekstra Bladet, at hun ville tage arbejdshandskerne på. 

- Det, jeg kan sige, er, at jeg står som 11. generation, og min søster og jeg vil gøre alt, hvad vi kan for at redde vores slot. Vi står i en meget kompliceret situation.

- Jeg tænker lidt, at det er som Titanic, der kolliderer med isbjerget, og at vi skal være rigtig forsigtig med de beslutninger, vi tager, sagde hun uden at blive konkret på, hvilke tiltag der kan komme. 

Ejer død
I mange år ejede Caroline Fleming Valdemars Slot, men i 2011 solgte hun det tilbage til sin far, lensbaron Niels Iuel-Brockdorff, for lidt over 56 millioner kroner. I den forbindelse stiftede han selskabet Valdemars Slots Gods A/S.

I januar i år døde 78-årige Niels Iuel-Brockdorff, men ifølge cvr-registret fremstår han stadig som ejer af slottet. Hvem der skal overtage det nu, er uvist. Frits Thorarinsson vil ikke udtale sig om den kommende ejerskabsstruktur.

Bisættelse af Caroline Flemings far, Niels Krabbe Iuel-Brockdorff. Foto: Claus Bonnerup
Bisættelse af Caroline Flemings far, Niels Krabbe Iuel-Brockdorff. Foto: Claus Bonnerup

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen