Verdens rigeste personer tabte 1300 milliarder på én uge

Sidste uge var én stor nedtur for de internationale aktiemarkeder, hvorfor verdens rigeste mennesker har tabt bunkevis af milliarder

  • Sidste uges blodige uge på de internationale aktiemarkeder bør ikke kunne få smilet frem hos Bill Gates, selvom han stadig er verdens rigeste. (Foto: AP)
Sidste uges blodige uge på de internationale aktiemarkeder bør ikke kunne få smilet frem hos Bill Gates, selvom han stadig er verdens rigeste. (Foto: AP)

Det var bestemt ikke den måde, som de havde håbet at starte 2016 på. Men intet kunne de gøre udover at se på, mens mange af deres milliarder gik tabt, fordi de internationale aktiemarkeder gik helt i rødt.

Verdens 400 rigeste personer tabte således omkring 194 milliarder dollars på det amerikanske marked i sidste uge, hvilket svarer til omkring 1300 milliarder kroner, skriver Bloomberg.

En af de store årsager til styrtdykket kom fra det kinesiske aktiemarked, der måtte blive suspenderet hele to gange, fordi dykket var for massivt.

Ugen var samtidig den værste siden 2011.

Se også: Aktiepanik i Kina: Al handel er stoppet efter store dyk

Se også: Vilde udsving præger fredagens aktiehandel i Kina

En af dem, der blev hårdt ramt, var verdens rigeste mand, Bill Gates. På den katastrofale uge tabte han næsten 31 millliarder kroner.

Det var dog ikke lige så meget som Amazon.com-stiifteren Jeff Bezos, der ellers havde et fremragende 2015. Han tabte 40 millliarder kroner, hvilket svarer til omkring ti procent af hele hans formue.

Alle havde dog ikke en dårlig uge. Blandt de 400 rigeste var der 11 personer, som faktisk tjente en god sjat, heriblandt Walton-familien, der står bag den kæmpe supermarkedskæde Wal-Mart.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Michael Bo Mortensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen