Indlæser...

bin Ladens søn truer Danmark

En ny video viser angiveligt den yngste af bin Ladens sønner, der truer Danmark med terror. Den 16-årige dreng er allerede døbt 'terrorens kronprins'

13:26, 10. jul 2008 | Maiken Kolby

Annonce

  • Oversæt / Translate
Hamza er den yngste af Osama bin Ladens 18 sønner, men den eneste han har med sin saudiarabiske kone. (Foto: Screendump fra The Sun)
Hamza er den yngste af Osama bin Ladens 18 sønner, men den eneste han har med sin saudiarabiske kone. (Foto: Screendump fra The Sun)

Annonce

Hamza bin Laden er den yngste af Osama bin Ladens 18 sønner.

Men selvom han bare er 16 år, bliver han allerede kaldt 'terrorens kronpris'.

Mandag, på tre års-dagen for terrorangrebet i London, der kostede 52 mennesker livet, læste Hamza bin Laden et hade-digt op, hvor han truede USA's allierede.

- Fremskynd ødelæggelsen af Amerika, Storbritannien, Frankrig og Danmark, siger drengen i videoen, der er blevet publiceret på The Suns hjemmeside.

Det er al-Jazeera, der har identificeret den unge mand som Osama bin Ladens søn. Han er på trods af sin unge alder allerede et seniormedlem af al-Qaeda i Afghanistan og nævnes som arvtager efter sin far.

Det er ikke første gang, at drengen bliver brugt i en al-Qaeda-video. Også i 2001 var han med i en fælles video fra Taleban og al-Qaeda.

Det menes, at Hamza bin Laden befinder sig ved grænsen mellem Pakistan og Afghanistan.

Annonce