Indlæser...

Spionfly skudt ned over Pakistan

Et amerikansk spionfly på terrorjagt er angiveligt blevet skudt ned af pakistanske soldater

22:19, 23. sep 2008 | Mikkel Selin

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Den pakistanske hær har angiveligt skudt et ubemandet amerikansk spionfly ned ved byen Jalal Khel i det nordvestlige Pakistan. Det oplyser det amerikanske nyhedsbureau AP, der citerer tre forskellige efterretningskilder.

Den missilbevæbnede spiondrone var på udkig efter al-Qaeda-folk og Taleban-oprørere, som skjuler sig i bjergene ved den afghansk-pakistanske grænse.

Det er første gang, at Pakistan har gjort alvor af truslen om at nedskyde amerikanske militærfly, der krydser grænsen fra Afghanistan til Pakistan.

Pakistan hører blandt USA's vigtigste allierede i krigen mod terror. Men en række episoder, hvor amerikanske fly har dræbt civile pakistanere, har bragt det gode forhold i fare.

USA’s militær har ikke bekræftet oplysningerne.

Annonce