- Vi gør vores bedste for at ramme danskerne så hårdt som muligt. Vi vil dræbe
dem og tvinge dem til at trække sig ud af vores land. Vi fanger dem og får
vores hævn før eller siden.
Sådan lyder den ildevarslende advarsel fra Taleban til de danske soldater i Afghanistan.
Gennem en BBC-jounalist - som har interviewet Taleban-ledere en lang række gange - har Ekstra Bladet som det første danske medie interviewet Talebans primære talsmand Qari Yousuf Ahmadi.
Kender Danmark
Taleban-talsmanden afslører, at de danske soldater er det mest
eftertragtede mål blandt de udenlandske styrker, fordi Jyllands-Posten og en
række danske aviser har bragt karikaturtegniner af profeten Muhammed.
- De fremmede er vores fjende, men i de danske styrker har vi to fjender.
For det første har de invaderet os, for det andet har de skændet vores hellige profet og Koranen, siger Qari Yousuf Ahmadi til Ekstra Bladet.
Taleban militsen står stadig stærkt i store dele af Afghanistan, men har været under pres i Helmand-provinsen, hvor de danske soldater har udkæmpet hårde kampe.
Men Qari Yousuf Ahmadi afviser, at militsen er ved at tabe krigen.
- Vi er stærkere i hele landet, især i Helmand. Vores kampmoral er høj, siger Taleban-talsmanden.
Læs hele interviewet i Ekstra Bladet i dag
