Indlæser...

Indien frygter 9-11-terror

Indiske lufthavne i forhøjet alarmberedskab. Myndighederne frygter ny terror - denne gang fra luften

22:44, 04. dec 2008 | Mikkel Selin

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

En række indiske lufthavne blev torsdag sat i alarmberedskab efter nye trusler om et terrorangreb i stil med det, der ramte USA den 11. september 2001.

USA blev dengang angrebet fra luften af kaprede passagerfly, der blev styret ind kontorkomplekset World Trade Center og forsvarsministeriet Pentagon.

Det forhøjede alarmberedskab gjaldt i første omgang lufthavnene i New Delhi, Bangalore og Chennai, men beredskabet blev også øget andre steder i landet.

Alarmberedskab blev sat i værk, mens den amerikanske udenrigsminister, Condoleezza Rice, besøgte premierminister Asif Ali Zardari i nabolandet Pakistan.

Zardari lovede at slå hårdt ned, hvis det viser sig, at en terrorgruppe i hans land stod bag sidste uges angreb på Mumbai.

Der blev her til aften rapporteret om skyderi i New Delhi lufthavn, men øjenvidner siger, at alting forekommer normalt i lufthavnen.

Annonce