Indlæser...

Israels bombardementer på YouTube

Det israelske militær har lagt optagelser af sine angreb i Gaza ud på videohjemmesiden YouTube. Det skal skabe forståelse for Israels handlinger

09:51, 31. dec 2008 | Ritzau /Nyheder

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Israels militær har nu oprettet sin egen videokanal på den populære internetside YouTube. Her kan internetbrugere nu se optagelser af israelske angreb på mål i Gazastriben, som har stået på siden lørdag og ifølge palæstinensiske kilder har kostet mindst 373 mennesker livet.

- Eftersom staten Israel igen står over for dem, som gerne ser os ødelagt, er det afgørende, at vi i IDF (Israel Defense Forces, red.) viser verden den umenneskelighed, som er rettet mod os, og vores bestræbelser på at stoppe den, lyder det i en erklæring fra militærets talsmand.

De sort-hvide optagelser viser blandt andet luftfotos af angreb mod mål beskrevet som raketaffyringsramper, våbenlagre, et regeringskontor for den islamistiske Hamas-bevægelse og smuglertunneler.

Den nye kanal på You Tube blev oprettet mandag.

Annonce