Indlæser...

USA støtter våbenhvileforslag

USA og palæstinensernes præsident støtter Egyptens plan for en våbenhvile mellem Israel og palæstinenserne i Gaza

23:56, 06. jan 2009 | Ritzau /Nyheder

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

USA støtter et egyptisk initiativ om en øjeblikkelig våbenhvile mellem Israel og palæstinenserne i Gaza. En våbenhvile, der skal følges op med langsigtede arrangementer, herunder et stop for blokaden af Gaza.

Det sagde den amerikanske udenrigsminister, Condoleezza Rice, da FN's Sikkerhedsråd i aftes samledes for at drøfte situationen i Gaza.

- Det er presserende at få indgået en våbenhvile som kan vare ved og føre til reel sikkerhed, sagde Rice i Sikkerhedsrådet.

Rice understregede, at USA ønsker en 'varig og holdbar' våbenhvile, der ikke blot fører tilbage til den samme situation, som inden Israel indledte den militære offensiv 27. december som svar på Hamas' affyring af raketter mod Israel.

Den amerikanske regering har sagt, at den ønsker en våbenhvile der inkluderer tre elementer: et stop for affyring af raketter fra Gaza, åbning af grænseovergange til Gaza og et stop for smugleri ind i Gaza via tunneler fra Egypten.

Det egyptiske initiativ får også opbakning fra palæstinensernes præsident, Mahmoud Abbas.

Annonce