Indlæser...

Israel svarer igen på Libanons raketter

Det nordlige Israel blev torsdag morgen ramt af raketter affyret fra Libanon. Israel besvarede angrebet. Libanons regering forsøger nu at finde ud af, hvem der affyrede raketterne mod Israel

06:55, 08. jan 2009 (Opdateret tid: 09:35, 08. jan 2009) | Mikael Rømer

En israelsk brandmand beser skaderne i byen Nahariya efter libanesiske raketangreb torsdag morgen. (Foto: AP)
En israelsk brandmand beser skaderne i byen Nahariya efter libanesiske raketangreb torsdag morgen. (Foto: AP)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

En ny front i Israels krig åbnede torsdag morgen, da det nordlige Israel blev ramt af mellem tre og fem raketter affyret fra Libanon.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters. Ifølge CNN blevet to lettere såret.

Den amerikanske tv-stations kilder siger, at Israel øjeblikkelig besvarede angrebet ved at sende motergranater ind i Libanon.

Ifølge israelsk politi faldt raketterne otte km fra den libanesiske grænse omkring Nahariya, en by med 50.000 indbyggere.

Hizbollah advarede i går
Onsdag advarede den shiamuslimske Hizbollah-leder, Hassan Nasrallah, Israel mod at udvide sin offensiv ind i Libanon.

Han blev i flere internationale medier refereret for at sige, at hvis Israel mente, at Libanon-krigen i 2006 havde været voldsom, var det intet mod, hvad der ville komme.

- Jeg siger til Olmert (Ehud Olmert, Israels premierminister, red.), du kan aldrig vinde over Hamas og Hizbollah, sagde Hassan Nasrallah onsdag.

Hizbollah har dog ikke taget ansvaret for angrebet på Israel torsdag morgen. Den libanesiske regering fordømmer angrebet og forsøger nu at finde ud af, hvem der affyrede raketterne mod Israel.

Konflikten i Gaza, der begyndte kort før jul, har foreløbig kostet 680 palæstinensere livet. Konflikten startede, da Hamas 19. december brød en seks måneder lang våbenhvile, i frustration over ikke at have opnået noget ud over at være blevet politisk og fysisk isoleret.

ekstrabladet.dk følger morgenens udvikling i Israel ...

Annonce