Indlæser...

Fogh hjalp med at fange pirater

Russere roser den danske NATO-chef for samarbejde omkring det forsvundne fragtskib 'Arctic Sea'

04:09, 21. aug 2009 | Vladimir Pimonov

Hele forløbet omkring fragtsibet 'Arctic Sea' er noget mystisk. (Foto: AP)
Hele forløbet omkring fragtsibet 'Arctic Sea' er noget mystisk. (Foto: AP)

Annonce

  • Oversæt / Translate
NATOs generalsekretær Anders Fogh Rasmussen hjalp Rusland i sagen om det forsvundne fragtskib 'Artic Sea'. (Foto: AP)
NATOs generalsekretær Anders Fogh Rasmussen hjalp Rusland i sagen om det forsvundne fragtskib 'Artic Sea'. (Foto: AP)
'Arctic Sea'-sagen
Det russisk-ejede fragtskib ’Arctic Sea’, som sejler under maltesisk flag, var på vej fra Finland til Algeriet med en last tømmer for ca. 1 million dollar, men forsvandt undervejs under mystiske omstændigheder den 24. juli i svensk farvand. Siden da har den russiske præsident Dmitrij Medvedev beordret militærflåden med støtte fra flystyrker til at finde skibet for 'enhver pris'

Annonce

Annonce

MOSKVA (ekstrabladet.dk): I al hemmelighed hjalp den fhv. danske statsminister og nuværende NATO-chef Anders Fogh Rasmussen de russiske myndigheder med at pågribe gerningsmændene, som mistænkes for at stå bag kapring af fragtskibet 'Arctic Sea', afslører den russiske repræsentant ved NATO, Dmitrij Ragozin.

- Allerede under mit første møde med NATOs generalsekretær Anders Fogh Rasmussen den 11. august var emnet om 'Arctic Sea' på dagsorden. Danskeren tilbød at bruge de midler, som han og NATOs militære styrker havde til rådighed.

- Først og fremmest handlede det om NATOs overvågnings-systemer, som hjælper alliancen med at observere bevægelser af skibe, siger Dmitrij Rogozin ifølge det russiske dagblad Kommersant.

Dagen efter hans samtale med Anders Fogh Rasmussen begyndte russerne at få regelmæssige oplysninger om 'Arctic Seas' position. Ifølge Dmitrij Rogozin er det takket være NATOs præcise informationer om det kaprede fartøj lykkedes det et russisk militær skib at finde skibet og befrie besætningsmedlemmer, der blev holdt som gidsler.

Udgiver sig for miljø-folk
I mellemtiden er sagen fortsat mystisk. Efter at 11 besætningsmedlemmer og otte russere – seks med bopæl i Estland og to fra Letland - som mistænkes for kapringen, blev ført til Moskva i går, besluttede myndighederne også at anholde besætningen.

Ifølge netavisen life.ru er der en mistanke om at nogle besætningsmedlemmer kunne være indblandet i kapringen af fragtskibet.

Gummibåd gik i stykker
De mistænkte pirater insisterer på, at de tilhører en miljø-organisation og at de aldrig har kapret skibet. De forklarer, at de kom op ombord 'Arctic Sea' fordi de havde brug for hjælp, fordi deres gummibåd gik i stykker. Men nu bekræfter de estiske myndigheder, at de pågældende russere med bopæl i Estland har en kriminel fortid.

Dette understøttes af deres specielle tatoveringer på kroppen, som man typisk får i fængsel. Ifølge den russiske presse er besætningen stadig tilbageholdt – de overnatter på en hemmelig base uden for Moskva, som tilhører FSB, tidligere KGB.

Annonce