Indlæser...

Her er dødsfotoet vi ikke må se

En fotograf var på pletten, da amerikansk soldat blev dræbt i kamp i Afghanistan. Pentagon kalder billedet for 'frastødende' og 'uanstændigt'

22:15, 04. sep 2009 | Mikkel Selin

Korporal Joshua Bernard falder dødeligt såret om på slagmarken i Afghanistan - fotografiet har udløst hård kritik. (Foto: Julie Jacobson/ AP)
Korporal Joshua Bernard falder dødeligt såret om på slagmarken i Afghanistan - fotografiet har udløst hård kritik. (Foto: Julie Jacobson/ AP)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Marinesoldaten Braxton Russell mindes sin faldne kammerat, Joshua Bernard. (Foto: Julie Jacobson/ AP)
Marinesoldaten Braxton Russell mindes sin faldne kammerat, Joshua Bernard. (Foto: Julie Jacobson/ AP)
Joshua Bernard blev 21 år. (Foto: AP)
Joshua Bernard blev 21 år. (Foto: AP)

Annonce

Annonce

Det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, raser over, at nyhedsbureauet AP har distribueret et foto af en dødeligt såret soldat i Afghanistan.

Joshua Bernard, korporal i marineinfanteriet, blev den 14. august ramt af en granat under kamp med Taleban-oprørere nær landsbyen Dahaneh i Helmand-provinsen. Bernard blev med helikopter fløjet til Camp Leatherneck, hvor han senere døde på operationsbordet. Han blev 21 år.

Det var fotograf Julie Jacobson, som forevigede situationen i Dahaneh. Hun tog senere en serie billeder af Bernards mindetjeneste i militærlejen. Hun havde også fotograferet korporalen i dagene inden hans død.

Nægter at trykke fotoet
Forsvarsminister Robert Gates kaldte beslutningen om at offentliggøre dødsbilledet for ’frastødende’ og ’i strid med almindelig anstændighed’. Adskillige amerikanske aviser er tilsyneladende enige med ministeren, da de hidtil har nægtet at trykke fotografiet.

Santiago Lyon, fotochef hos Associated Press, siger, at det er bureauets pligt, at dokumentere krigens virkelighed – også når den er ubehagelig og brutal.

Annonce