Indlæser...

1000 patienter behandlet det første døgn

Ingen har overblik over omfanget af katastrofen, siger vicechef for Læger Uden Grænser, Greg Elder. De fleste sover på gaden af frygt for nedstyrtninger.

15:10, 14. jan 2010 | Ritzau /Nyheder

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Den newzealandske vicechef for Læger Uden Grænser, Greg Elder, var i Haiti, da jordskælvet ramte tirsdag aften. Læger Uden Grænser har udstyr og fungerende hospitaler i landet.

- Det er på alle måder en katastrofe, der er sket, og der er overhovedet ingen, der har overblik over omfanget af døde og sårede. Lige nu ligger folk stadig begravet under ruinerne, så der vil gå et stykke tid, før nogen kan sige noget om katastrofens omfang, fortæller Greg Elder i et interview med organisationen.

Læger Uden Grænser havde tre hospitaler - inklusiv et traumecenter og en fødeafdeling - og næsten 800 medarbejdere i Port-au-Prince. Bygningerne er alle så slemt beskadiget, at man har måtte evakuere patienterne ud på nabogrundene.

- I løbet af onsdag har vi etableret førstehjælpscentre i telte rundt omkring. Disse centre er, som man næsten kan regne ud, blevet rendt over ende allerede. Vores lægehold har behandlet mere end 1000 sårede, blandt andet åbne benbrud, i de interimistiske centre, fortæller han.

Ifølge Greg Elder er det eksisterende sundhedssystem i Port-au-Prince temmelig skrøbeligt, og de hospitaler, organisationen har besøgt indtil videre, er overvældede af patienter.

- Vi forsøger at imødekomme behovene for hjælp nu og her, og i de næste par dage bliver vi forstærket af 70 udsendte medarbejdere, herunder kirurgiske hold. I dag (torsdag) letter et fragtfly med alt nødvendigt udstyr til at etablere et oppusteligt telthospital med to operationsstuer. To kirurgiske hold fra Miami ankommer i dag for at støtte op på stedet, siger han.

Som situationen er nu, sover de fleste mennesker på gaden af frygt for at være inden for i husene, og det gælder også for Læger Uden Grænsers medarbejdere.

Annonce