Indlæser...

Hun overlevede 43 timer i ruinerne

Gladys Loiuis Jeune bliver her reddet ud af sit sammenstyrtede hus i Port-au-Prince i Haiti. Hun ventede i 43 timer på at blive reddet

06:00, 15. jan 2010 | Mikkel Selin

Gladys Loiuis Jeune bliver omfavnet af sin datter. (Foto: AP)
Gladys Loiuis Jeune bliver omfavnet af sin datter. (Foto: AP)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Op mod 50.000 mennesker mistede livet i katastrofen, vurderer Røde Kors. (Foto: AP)
Op mod 50.000 mennesker mistede livet i katastrofen, vurderer Røde Kors. (Foto: AP)
Hjælpen er begyndt at strømme ind til katastrofezonen. (Foto: AP)
Hjælpen er begyndt at strømme ind til katastrofezonen. (Foto: AP)

Annonce

Annonce

Gladys Loiuis Jeune befandt sig i sit hjem i Port-au-Prince, Haiti, da jordskælvet tirsdag ramte byen. Hun overlevede 43 timer fastklemt under murbrokkerne, inden redningsfolkene fik reddet hende ud i live.

På billedet bliver hun omfavnet af sin overlykkelige datter, der ifølge nyhedsbureauet AP havde opgivet håbet om at se sin mor i live igen. Gladys Loiuis Jeune er blandt de få heldige, som er sluppet levende ud af ruinerne.

50.000 døde
Røde Kors oplyser, at mellem 45.000 og 50.000 mennesker mistede livet i det voldsomme jordskælv, der jævnede store dele af Port-au-Prince med jorden. Mindst tre millioner mennesker er blevet berørt af jordskælvet, som var det værste på Haiti i mere end 200 år.

Nu handler det om at få den rette nødhjælp frem til de mange jordskælvsofre. Netop derfor flyver generalsekretær Anders Ladekarl fra Dansk Røde Kors i dag til Haiti for at kortlægge, hvad der er behov for i det jordskælvsramte land.

- Vi skal simpelthen vide noget mere om, hvad vi skal bruge de nødhjælpspenge til, siger Anders Ladekarl, der var på en lignende mission i Banda Aceh på Sumatra efter tsunamien i 2005.

Akut indsats
Dansk Røde Kors har lige nu forsyninger til 10.000 familier på vej. Der ud over sender organisationen blandt andet to felthospitaler, en stor basis teltlejr, to store vandrensningssystemer og et kommunikationssystem til Haiti.

- Det akutte behov er rent vand, mad og medicin. Det har vi på vej. Min opgave bliver at kigge på, hvordan vi får gang i genopbygningen. Jeg skal se på, hvor mange huse, der står endnu, om hospitalerne kan repareres og hvor mange skoler, der er blevet beskadiget, siger Anders Ladekarl til Ritzau.

Annonce