Indlæser...

Opgav at sejle Leth ud

08:18, 15. jan 2010 | Tobias Schultz

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Torsdag eftermiddag forlød det fra Udenrigsministeriet, at Danmark arbejdede på at sende en båd fra den Dominikanske Republik til Haiti for et redde forfatter, filmmager og cykelkommentator Jørgen Leth og tre andre danske statsborgere væk fra den katastroferamte ø.

- Vores kontakt på stedet havde store betænkeligheder ved turen. Farvandet er åbenbart meget vanskeligt at sejle i, hvis man ikke kender det godt, siger chefen for Udenrigsministeriets Borgerservice, Charlotte Slente, til Ekstra Bladet.

De fire danskere befinder sig i havnebyen Jacmel, hvor de har søgt tilflugt i en FN-lejr.

Den lille havneby ligger rundt regnet 150 km syd for hovedstaden Port-au-Prince, hvis man bruger landevejen. Det er imidlertid ikke muligt, da jordskælvet har forårsaget et større stenskred i et bjergpas, og effektivt har isoleret Jacmel fra hovedstaden. Det er således ikke en option at få fragtet Leth og de andre danskere hen i nærheden af en lufthavn.

Noget tyder altså på, at danskerne kommer til at væbne sig med tålmodighed.

- Vi arbejder nu på en anden løsning. Men jeg kan ikke endnu sige noget om, hvad det er, siger Charlotte Slente.

Annonce