Indlæser...
Nyheder Krig %26 katastrofer

Leth: Jeg tager ikke tilbage til Haiti

Jørgen Leth tager ikke tilbage til Haiti i denne omgang, siger han til ekstrabladet.dk, der fangede ham i lufthavnen i Santo Domingo for kort tid siden

20:55, 16. jan 2010 | Carsten Norton

Annonce

  • Oversæt / Translate
(Foto: Benjamin Kürstein)
(Foto: Benjamin Kürstein)

Annonce

Annonce

SANTO DOMINGO (ekstrabladet.dk): Det tog næsten tre kvarter for filmmanden Jørgen Leth at slippe gennem paskontrollen i Santo Domingos Isabella-lufthavn.

Ventetiden skyldtes blandt andet, at Leth har mistet sit pas under jordskælvet, forklarer han til ekstrabladet.dk, der fangede ham i lufthavnen for kort tid siden.

- Det var mærkeligt at lande i Santo Domingo, siger Jørgen Leth, efter han omsider kunne forlade det jordskælvshærgede Haiti.

I lufthavnen blev han mødt af to danske politibetjente, der sammen med Jørgen Leth, sønnen Asger og vennen Nicolai Fuglsig kørte i en firehjulstrækker med til byens Hilton-hotel, hvor de tre andre medlemmer af Leths filmhold også befinder sig efter at være undsluppet det katastroferamte Haiti.

Bliver og taler det igennem
Det seneste døgn har den 72-årige Jørgen Leth brugt på tage afsked med sine folk i Haiti.

- Det var meget følelsesladet, fortæller han om det tunge farvel til de medarbejdere, der har tjent ham i adskillige år i det nu sammenstyrtede hus i Jacmel 150 kilometer syd for Port-au-Prince.

Leths filmhold rejser hjem til Danmark lørdag aften, lokal tid, og er netop nu på vej mod lufthaven.

Men Jørgen Leth selv bliver foreløbig i Santo Domingo i Den Dominikanske Republik.

- På den ene side er det sikkert en god idé at rejse hjem og få krisehjælp. På den anden side er jeg ikke sikker på, at det er den rigtige beslutning, siger Jørgen Leth til Ekstra Bladets udsendte.

Men Jørgen Leth har besluttet at blive nogle dage i Santo Domingo sammen med sønnen Asger.

- Vi har brug for at være sammen og finde ud af, hvad der nu skal ske, siger Jørgen Leth, før han sammen med Asger Leth og Nicolai Fuglsig sætter kurs mod Santo Domingo.

Annonce