Jens' far: Nu skal vi snart se vores søn

0

KommentarerKommentér
artiklen her!

Del på
Messenger!

Send artikel

110 timer lå han begravet i den sammenstyrtede FN-bygnings ruiner i Haiti. Først efter fem døgn uden vådt og tørt, blev han reddet ud, tydeligt afkræftet.

I går, da han blev udskrevet fra hospitalet i Port-au-Prince, tog Jens Tranum Kristensen så direkte tilbage til FN-lejren og genoptog sit arbejde.

Han var i godt humør
Det fortæller hans far, Kristen Tranum Kristensen, som i går for første gang hørte sin søns stemme i telefonen.

- Han ringede ved 16-tiden og var i vældig godt humør. Han var stadig på hospitalet, men fortalte, at nu ville han blive udskrevet og så tage tilbage til arbejdet med det samme. Han er barsk, fortæller Kristen Tranum Kristensen, som var den, der tog røret, da telefonen ringede.

- Det var jo dejligt at høre fra ham. Familien var tilfældigvis samlet, så både jeg, min kone Hanna, vores søn Henrik og svigerdatter Kirsten talte med ham. Det var lange samtaler, han var i vældig godt humør og ville meget gerne fortælle om sine oplevelser, lyder det fra faderen, som ikke ønsker at fortælle, hvad Jens har sagt om de fem ubegribelige døgn i ruinerne.

- Det er privat. Men jeg kan sige, at han fortalte løs. Han har brug for at snakke om det, tror jeg.

Jens har ikke tid til at komme hjem
Nu planlægger forældrene og Jens' søskende at rejse ud for at mødes med det danske mirakel.

- Vi vil gerne besøge ham. Han har ikke tid til at komme hjem. Der er brug for ham, for både hans chef og vicechef er blevet dræbt, så han er blandt de øverste, der er tilbage, siger Kristen Tranum Kristensen, som dog ikke har planer om, at tage til Haiti.

- Nej vi planlægger at møde ham enten i Den Dominikanske Republik eller i USA. Han sagde i telefonen, at når det blev lejlighed til at tage et par dage fri, ville han gøre det og rejse ud for at mødes med os.

- Hvornår tror du, I rejser?

- Inden for et par uger. Før kan det ikke lade sig gøre, lyder det hjemme fra Odder.

Jens Tranum Kristensen fortalte i morges for første gang selv om kampen for overlevelse - og tankerne om døden - i ruinerne.

- Det var en masse tanker om de folk, som jeg ikke længere skulle se. At jeg ikke længere skulle se min familie. Ikke længere skulle se mine venner. De ting, som jeg ikke har nået at få set, fortæller den danske FN-ansatte til TV2 News.

Til spørgsmålet om, hvordan han vil beskrive følelsen af at være fri igen, lyder det kort:

- Befrielse, lettelse og taknemmelighed.