Indlæser...

FN: Vi skal have otte milliarder til Haiti

FN beder verdens nationer om at donere nødhjælp til Haiti til en værdi af otte milliarder danske kroner

04:35, 19. feb 2010 | Ritzau /Nyheder

Annonce

  • Oversæt / Translate
Haiti for brug for mange penge og meget nødhjælp. FN efterspørger nødhjælp til en værdi af otte milliarder kroner. (Foto: AP)
Haiti for brug for mange penge og meget nødhjælp. FN efterspørger nødhjælp til en værdi af otte milliarder kroner. (Foto: AP)

Annonce

Annonce

FN beder verden om 1,44 milliarder dollar (otte milliarder kroner) i humanitær bistand til Haiti. Det er den største sum penge, organisationen nogensinde har efterspurgt.

Beløbet inkluderer 577 milliarder dollar (3,2 milliarder kroner), som FN bad om i sidste måned i kølvandet på det voldsomme jordskælv, der ramte landet den 12. januar og dræbte over 217.000 mennesker.

LÆS: Nu er der rutefly til Haiti igen

En god del af pengene skal gå til at sikre tålelige boforhold for mere end en million hjemløse i Haiti.

- Når regnsæsonen kommer til Haiti, så bliver det ekstremt vigtigt at sørge for grundlæggende prioriteter som tag over hovedet, hygiejne og anden nødvendig humanitær assistance, siger FN's generalsekretær, Ban Ki-moon.

LÆS: Otte amerikanere løsladt i Haiti

Voldsomme regnbyer i Haitis hovedstad, Port-au-Prince, torsdag har allerede skabt svære levevilkår for de mange hjemløse. Nødhjælpsarbejdere kæmper mod tiden for at finde nok presenninger til haitianere på gaden.

Mange hjemløse graver små grøfter for at hindre vandet i at komme ind i deres vakkelvorne og hjemmelavede boliger. Samtidig søger mange at blive vaccineret, andre forsøger at tørre deres ejendele inden næste regnbyge.

Annonce