Indlæser...

To millioner ramt af jordskælv

Det kraftige jordskælv har indtil videre kostet 400 mennesker livet og 1,5 millioner boliger er beskadiget - 100 begravet i højhus' ruiner

15:02, 28. feb 2010 | Karina Richmann Lundorff

Et sammenstyrtet højhus i Concepcion efter lørdagens jordskælv
Foto: AP
Et sammenstyrtet højhus i Concepcion efter lørdagens jordskælv Foto: AP

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

To millioner mennesker er på forskellige måder berørt af det voldsomme jordskælv, der ramte Chile i går. Det vurderer landets præsident, Michelle Bachelet. Seks af Chiles femten regioner er erklæret for katastrofeområder. Samtidig har regeringen besluttet at holde skolerne lukket frem til 8. marts. Det skriver vg.no.

Ifølge Reuters er omkring 100 mennesker i byen Concepcion fanget under murbrokkerne i en bygning, der styrtede sammen lørdag morgen.

Her brasede en 15 etager høj bygning sammen, og byens borgmester kritiserer i den anledning regeringen for at reagere for langsomt.

- Tiden er af afgørende betydning, hvis vi skal redde folk fra denne bygning. Det er en skam, at redningsholdet ikke kom til Concepcion allerede lørdag, siger Jacqueline van Rysselberghe til nyhedsbureauerne.

Dødstallet stiger
I løbet af det sidste døgn har dødstallet været stigende og antallet af døde nu oppe på 400. Men det er svært at få et få et præcist overblik:

- Det er en katastrofe af et enormt omfang, og derfor er det svært at give et præcist antal, siger han ifølge Ritzau.

Chiles boligminister, Patricia Poblete, oplyser, at 1,5 millioner boliger er blevet beskadiget. Heraf har en halv million fået alvorlige skader.

Det norske par Lidia Guzman og Juan Rojas var på besøg hos familien i Santiago, da jordskælvet ramte. Familien fik heldigvis ingen skader, men huset, som de boede i, er tydeligt mærket af jordskælvet. Samtidig fortæller de, at naboens hus ligger i ruiner.

De forklarer, at rystelserne begyndte i det små, men pludselig blev så voldsomme, at både tv og boghylderne rystede.

- børnene var oppe på en anden etage, så vi løb op og hentede dem, forklarer Juan Rojas til vg.no.

Tsunami-advarsel afblæst
Efter det voldsomme jordskælv i Chile, er der blevet udstedt en Tsunami-advarsel i over 50 lande. Den er nu afblæst i alle lande. Det oplyser den amerikanske regering ifølge nyhedsbureauet AFP.

Gunstige forhold i undergrunden afværgede styrken af tsunamien:

I stedet for, at vandmasserne er blevet flyttet op eller ned, har pladerne bevæget sig sidevers i forhold til hinanden. Derved har der stadig været en stor forskydning i undergrunden, der har skabt jordskælvet, men der er ikke blevet flyttet så meget på vandmasserne oven over, forklarer Peter Voss fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland til Ritzau.

En overgang frygtede man ellers, at jordskævlet ville forudsage en tsunami på størrelse med den, der i 2004 dræbte tusindevis af mennesker i Asien.

På øgruppen Juan Fernández, der ligger ud for Chiles kyst, er mindst tre mennesker omkommet, efter at kæmpebølgen ramte den lille øgruppe. Mens myndighederne i Japan evakuerede 320.000 mennesker af frygt for bølger på op til tre meter på østkysten. Det skriver Ritzau.

Annonce