Jordskælvenes år - en ren tilfældighed

32

KommentarerKommentér
artiklen her!

Del på
Messenger!

Send artikel

Det er, som om det bare bliver ved:

Knap var 2010 begyndt, før hele jorden 12. januar i overført betydning blev rystet af den katastrofe, som helt bogstaveligt ramte den lille caribiske ø-stat Haiti. Et jordskælv, der målte 7 på Richter-skalaen, skabte sammen med flere efterskælv død og ufattelige lidelser i et næsten helt smadret samfund. Langt over 200.000 mennesker er døde. og de materielle ødelæggelser er uoverskuelige.

Mens hjælpeprogrammer stadig var i gang med at komme op i omdrejninger i Haiti, ramte jordrystelserne igen:

Først Chile, så Tyrkiet
Det sydamerikanske land Chile blev 27. februar ramt af et skælv, som var endnu kraftigere end det, der rystede Haiti: Hele 8,8 blev det målt til på Richters skala. Trods den meget store kraft, som denne katastrofe havde, blev tabene ikke nær som voldsomme som dem i Haiti - tabstallet er ikke gjort endeligt op, men vil næppe nå op over 1000 døde. De materielle skader er dog omfattende.

Og så kom jordskælvet natten til i dag, mandag. Denne gang var det Tyrkiet, som blev ramt. Her har USGS, (United States Geological Survey) målt styrken til 5,9 på den nu velkendte Richter-skala. Foreløbig er dødstallet opgjort til 51.

Ind imellem har også den østasiatiske ø-stat Taiwan været ramt af jordskælv - det indtraf natten til i torsdags, dansk tid, og blev målt til 6,4. Her er der dog ikke rapporteret om døde, mens der var en del materiel skade.

Jordskælvsbilledet stabilt
Har alle disse jordskælv - så alvorlige, at det næsten er upassende at nævne det vestdanske den 19. februar om aftenen, som målte 4,7 og efter disse breddegraders forhold var kraftigt - en sammenhæng? Det falder lige for at få den tanke.

Men der er ingen sammenhæng, siger den norske geolog Hilmar Bungum fra Norwegian Seismic Array (NORSAR) til aftenposten.no.

- Det er helt tilfældigt, at vi har haft disse jordskælv i år, siger geologen, som fortæller, at jordskælvsbilledet over tid er stabilt.

Jordskælv skyldes bevægelser i jordskorpen. Visse områder på kloden er mere udsatte end andre - statistisk er Japan og det sydlige Californien risikozoner, som ikke har haft større skælv længe.

Derfor rammer det forskelligt
Det siger sig selv, at jordskorpen ikke kan bevæges af menneskekraft. Alligevel siger Hilmar Bungum, at de voldsomme ødelæggelser i vid udstrækning er et menneskeskabt problem.

- Jordskælvene får større og større konsekvenser, fordi stadig flere mennesker bor tæt sammen i store byer. Og mange fattige mennesker bor i jordskælvsudsatte områder, siger den norske geolog.

Netop disse forhold var årsagen til, at den ludfattige og enormt tæt befolkede hovedstad i Haiti, Port-au-Prince, blev så voldsomt hårdt ramt, mens det langt kraftige skælv ikke kostede nær så mange menneskeliv i det mere velstående og bedre organiserede Chile.

Guds vrede og jordens undergang
Videnskaben afviser altså, at der er sammenhæng mellem de voldsomme naturfænomener, som 2010 hidtil har budt på. Og det er et åbent spørgsmål, om en af de mere bizarre teorier vedrørende Haiti-katastrofen kan anvendes i forbindelse med Chile, Taiwan, Tyrkiet eller vestjylland.

Det er teorier om, at jordskælvet skyldes Guds vrede og jordens snarlige undergang. De er fremsat af amerikanske præster og af en svensk popsangerinde. i året 2010.