Indlæser...

Tsunami-advarsel afblæst

Fem nye skælv har rystet Chile - der er meldinger om omfattende skader men ingen er dræbt

18:18, 11. mar 2010 | Mette Pedersen

Folk flygter fra kysten, efter Chile er blevet ramt af flere kraftige skælv. (Foto: AP)
Folk flygter fra kysten, efter Chile er blevet ramt af flere kraftige skælv. (Foto: AP)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Jordskælvenes år
På baggrund af optegnelser, der er blevet foretaget siden omkring år 1900, forventer USA Geologiske Studier - USGS - årligt ca. 17 betydelige jordskælv af styrken 7,0-7,9 Richter samt et enkelt massivt jordskælv af styrken 8,0 Richter eller derover.

Kraftige jordskælv 2010:

* 12. januar: Haiti ramt af skælv, der målte 7,0 Richter. 233.000 omkomne.

* 27. februar: Chile ramt af skælv, der målte 8,8 Richter. Ca. 800 omkomne.

* 4. marts: Taiwan ramt af skælv, der målte 6,4 Richter. Ingen omkomne.

* 8. marts: Tyrkiet ramt af skælv, der målte 6,0 Richter. 51 omkomne.

Annonce

Annonce

De chilenske myndigheder haf afblæst tsunamiadvarslerne, efte hele fem kraftige skælv rystede Chile i dag.

Det første og kraftigste siden katastrofeskælvet 27. februar ramte med en styrke på 7,2 klokken 11.39 lokal tid - samtidig med indsættelsen af den nye præsident Sebastian Pinera. Kongressen, hvor begivenheden fandt sted, blev evakueret kort efter han blev taget i ed.

Han opfordrede efterfølgende folk til at søge væk fra kysten og op i landet af frygt for farlige bølger.

De øvrige fire skælv blev målt til henholdsvis 5,1, 7,2, 6,9 og 6,0 på Richterskalaen. Tre af skælvene ramte, Ifølge CNN, inden for 27 minutter.

Præsidenten melder om omfattende skader i Rancagua, 87 kilometer syd for hovedstsaden Santiago.

Der er i første omgang ingen meldinger om omkomne.

Påskeøen stadig i fare
Den chilienske flåde udsendte en tsunamiadvarsel for centrale dele af landet efter skælvene. Kun Påskeøen opretholder dog nu advarslen om dræberbølger.

Jordskælvet 27. februar målte 8,8 på richter-skalaen. Flere hundrede blev dræbt. I ugerne efter har Chile mærket adskillige efterskælv, men det på 7,2 i dag er det hidtil kraftigste.

Annonce