Indlæser...

Anholdelser stopper FN-snak med Taleban

USA og særligt Pakistan har skabt store problemer for FN's forsøg på at etablere en politisk dialog med Taleban-militsen, siger tidligere FN-chef i Afghanistan.

07:21, 19. mar 2010 | Ritzau /Nyheder

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Den tidligere chef for FN-missionen i Afghanistan Kai Eide siger i et interview med den britiske tv-station BBC, at anholdelserne af mere end et dusin afghanske Taleban-folk i Pakistan standsede FN-samtaler med de islamiske oprørere.

- Hovedparten af kommunikationen stoppede, siger han.

Eide, der stoppede i Afghanistan i sidste måned, siger, at USA' og Pakistans anholdelser dermed ødelagde meget af det politiske fundament, som FN forsøger at skabe i forhold til Taleban.

- Effekten af det (anholdelserne) var bestemt negativt i forhold til vores mulighed for at fortsætte med politisk fremskridt, siger Eide.

Kontakten til Taleban blev taget op i foråret 2009 og var sat på pause under det afghanske valg i august. Samtalerne blev dog genoptaget efter valget.

Eide fortæller til BBC, at hans medarbejdere mødtes med Taleban-ledere, der havde direkte godkendelse fra organisationen øverste råd, Quetta Shura. En anonym FN-ansat siger, at et møde fandt sted i Dubai i januar.

Adspurgt om Pakistan ønskede at standse FN's samtaler med Taleban svarede Eide: 'Den fortolkning opfatter jeg som værende den mest sandsynlige.'

- Mener jeg, at Pakistan spiller den rolle, som landet burde i at promovere den politiske dialog, der er nødvendig for at afslutte konflikten i Pakistan? Nej, jeg mener ikke, at pakistanerne spillede den rolle, som de burde, siger Eide.

Annonce