Indlæser...

Vulkanudbrud stoppede islandsk flytrafik

Flytrafikken til og fra Islands internationale lufthavn, Keflavik, har været stoppet i flere timer efter vulkanudbrud. Søndag middag er den genoptaget

12:16, 21. mar 2010 | Ritzau /Nyheder

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

I flere timer har flypassagerer til og fra Island måttet væbne sig med tålmodighed. Men efter at et vulkanudbrud stoppede flytrafikken søndag morgen, er der ved middagstid igen kommet skub i øens internationale lufthavn i Keflavik.

Forinden var fly fra de amerikanske byer Boston, Orlando og Seattle blevet omdirigeret på vejen til Island på grund af aske og usikre forhold på den faste indflyvningsrute til lufthavnen. Flyene landede i stedet i henholdsvis Boston og skotske Glasgow.

Ifølge lufthavnens hjemmeside var alle internationale flyvninger fra Island - heriblandt én til København - midlertidigt indstillet søndag morgen. Med flere timers forsinkelse er det nu igen muligt for flyene at lette.

Vulkanen under gletsjeren Eyjafjallajøkull vågnede til live kort efter midnat. Flere end 500 beboere i området er blevet evakueret af frygt for, at smeltevandet fra gletsjeren vil føre til oversvømmelser.

Vulkanen har ikke været i udbrud siden 1823

Annonce