Indlæser...

Uvejr koster mindst 443 livet i Pakistan

Mindst 443 personer er omkommet under flere dages voldsomt uvejr i Pakistan. De fleste er druknet eller begravet af jordskred. Uvejret ventes at fortsætte

22:50, 30. jul 2010 | Ritzau /112

Landsbyboere fra byen Nowshera evakueres fra de kraftige oversvømmelser. (Foto: AP)
Landsbyboere fra byen Nowshera evakueres fra de kraftige oversvømmelser. (Foto: AP) Se stort billede | Del

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Antallet af omkomne under flere dages voldsom monsunregn i Pakistan er steget til mindst 443. Endnu flere er kvæstet og mange tusinde har mistet deres hjem. Det oplyser redningsmandskab.

Samtidig søger hundrede af redningsfolk efter snesevis af savnede, som er forsvundet i vandmasserne.

Monsunen er den værste i årtier og har ødelagt landsbyer, veje og jernbaner. Store områder landbrugsjord er også ødelagt af vandmasserne, og vand og elforsyningen afbrudt i adskillige distrikter.

Værst ramt er Khyber-Pakhtunkhwa provinsen i den nordvestlige del af landet. Her er mindst 408 personer omkommet.

400.000 har forladt deres hjem
Det anslås at mindst 400.000 mennesker har forladt deres hjem eller er blevet evakueret. Men tallet er usikkert, da redningsmandskab ikke har været ude i alle ramte områder.

Flere udenlandske hjælpeorganisationer har lovet Pakistan hjælp. Det samme gælder USA, der har stillet helikoptere til rådighed for redningsmandskabet.

Pakistan og andre sydasiatiske lande rammes hver sommer af monsunregn. Men årets monsun har været voldsommere og mere langvarig end i mange år.

Annonce