F-22 er fra starten bygget til at være den farligste fugl i luften. Men det er
ikke kun modstanderne, der ryster i pilotbokserne.
Selv de amerikanske topguns er så bange for den flyvende dræbermaskine, at de takker nej til pladsen i cockpittet på flyvevåbnets vildeste maskine.
Læs også: Se også: Nu skal USA have nyt kampfly
Det fortæller lederen af flyvevåbnets Air Combat Command, general Mike Hostage, ifølge pilotonline.com, selvom der kun er tale om et mindre, uspecificeret antal modvillige piloter.
Årsagen er det stadigt uopklarede styrt i 2010, hvor testpiloten tilsyneladende blev kvalt, da luftforsyningen svigtede. Derfor flyver alle piloterne nu også med måler på en fingeren, der holder øje med deres iltprocent i blodet.
Vil ikke tvinge piloterne men ...
Ulykken gav i en periode på fem måneder hele flåden på omkring 150
operationelle F-22'ere flyveforbud, men det er blevet fjernet igen, selvom
der har været 11 ikke-fatale episoder med tegn på iltmangel siden.
General Mike Hostage understregede, at han ikke ville tvinge piloterne til at stige ombord i flyet mod deres vilje, men sagde også, at det ikke betød, at de 'får fripas til i stedet at gøre andre ting'.
Læs også: Se også: USA fejrer flysejr med vild 'kalkunjagt'
Han er ikke bange for at sende det vanvittigt dyre - og tilsyneladende også farlige - fly på vingerne.
- Vi har fået risikoen ned på et leje, hvor vi sikkert kan bruge flyet, siger han.
Ufærdigt fly
Men F-22 Raptor, der har været forfulgt at børnesygdomme og
prisoverskridelser i hele sit liv er faktisk endnu ikke færdigt, selvom det
for nylig blev erklæret kampklart.
Det mangler mange væsentlige systemer før det kan bruge det nyeste i bombe-, missil- og radarsystemer. Udstyr som de aldrende F-15, F-16 og F-18 har fløjet med i et stykke tid.
Læs også: Se også: Rapport: Gift i verdens vildeste kampfly
Opgraderingen bliver - vanen tro - heller ikke billig.
Lige over 300 millioner per fly lander prisskiltet ifølge time.com på. Og det er oveni i de ti millioner kroner om dagen, der skal bruges på almindelig vedligeholdelse, så Raptor-flåden kan være flyveklar.
Se detaljer om flyets problemer i interaktiv grafik over artiklen (mobilbrugere tryk her)
