To skovbrande har ødelagt mellem 200 og 400 kvadratkilometer ved Spaniens
tredjestørste by Valencia.
Brandene hærger 30 kilometer vest for Valencia, og foreløbig er over 2000 personer blevet evakuerede.
De spanske myndigheder har endnu ikke officielt kommenteret omfanget af brandene, men satellitbilleder fra NASA viser stor rødudvikling i området.
Foreløbig er ingen personer i fare, og byens lufthavn er også fortsat åben.
Brandene, som endnu ikke er under kontrol, begyndte i torsdags efter en periode med over 40 graders varme.
Ifølge brandmyndighederne startede den første brand i Cortes de Palla i Valencia under arbejde med at montere solpaneler på boliger i området.
To mennesker er blevet anholdt og sigtet, siger en talsmand for området.
En anden brand brød ud i Andilla lørdag i forbindelse med afbrænding af ukrudt.
Foreløbig er Spanien blevet ramt af 10 store skovbrande, som har ødelagt omkring 500 kvadratkilometer alene i år.
