Flere bulgarske medier kunne torsdag aften sætte navn på selvmordsterroristen
fra onsdagens dødelige aktion.
Den tidligere Guantanamo-fange Mehdi Ghezali fra Sverige, var angiveligt manden bag bomben, der har kostet indtil videre otte menneskeliv.
Læs også: Se også: Bulgarsk terrorlufthavn åbner torsdag aften
Historien blev hurtigt citeret af mange internationale medier - især de israelske, men den har hurtigt vist sig at være en and.
Den svenske efterretningstjeneste, Säpo, afviser nemlig, at Ghezali er identisk med bombemanden.
Venner med dømt terrorist
- Jeg kan bekræfte, at det ikke er den person, siger Clas Ohlsson fra Säpos
kommandocentral til Aftonbladet.se.
Den omkring 30-årige svensker kunne med sit lange krøllede hår ellers godt ligne personen på overvågningsbåndene fra lufthavnen, som de bulgarske myndigheder mener er selvmordsbomberen.
TV: Se også: Her er bombemanden fra Bulgarien
Han har forbindelse til et planlagt terrorangreb på JP/Politikens hus i København ved nytår 2010.
En af de fire dømte terrorister, Munir Awad på 31, er nemlig venner med Mehdi Ghezali. Derfor blev Mehdi Ghezalis navn nævnt flere gange under retssagen.
Fange på Cuba
Sammen rejste de i 2009 gennem Tyrkiet og Irak, inden de blev anholdt uden
visum i Pakistan.
De var sammen med 10 andre formodede terrorister, der rejste ind i landet uden visum. Munir Awad havde sin hustru og parrets mindste barn med og hævdede, at det var en almindelig familierejse.
TV: Se også: Otte døde efter busbombe i Bulgarien
Han forklarede dengang, at han havde mødt Mehdi Ghezali i Saudi Arabien, og der var blevet enige om at rejse sammen.
Amerikanerne tilbageholdt Mehdi Ghezali mere end to år i fangelejren Guantanamo på Cuba. Han afviser at have haft kontakt til Al-Qaeda.
