Mindst 60 henrettede lig blev torsdag fundet i en forstad til Syriens forstad,
Damaskus.
Ligene, som ifølge de syriske oprørerne har været ofre for en decideret massakre udført af præsident Bashar al-Assads regeringsstyrker, er helt præcist blevet fundet på en losseplads i kvarteret Qatana i den sydvestlige del af hovedstaden.
Læs også: 'Det syriske regime skal smadres'
Det fortæller de syriske oprørere ifølge den britiske nyhedsgigant BBC.
De fleste af ligene var forkullede, og mange havde fået bundet hænderne på ryggen, viser video-optagelser, som, oprørerne hævder, skulle stamme fra lossepladsen. Dette tyder på en brutal likvidering.
Hvorfor de mange personer skulle dræbes, og om der er tale om civile, melder historien foreløbigt ingenting om.
Det makabre fund af de mange lig kommer i kølvandet på FN's sikkerhedsråds beslutning om stoppe den særligt udsendte FN-missions aktiviteter i det borgerkrigsramte land.
Læs også: FN-mission giver op i Syrien
Ifølge adskillige internationale medier raser kampene lige nu på højeste blus omkring lufthavnen i Aleppo - en af Syriens største byer.
