Den nordkoreanske leder, Kim Jong-un også kendt som Den Store Efterfølger, har
bedt det nordkoreanske militær gøre sig klar til 'hellig krig'. Det sker
samtidigt med, at USA og indleder en militærøvelse. Det
oplyser CNN.
Kim Jong-un besøgte lørdag øen Mu sammen med tropper som deltog i bombningen af øen Yeonpyeong i Sydkorea i 2010. Dette angreb kom i forbindelse med en sydkoreansk militærøvelse, som Nordkorea opfattede som en provokation.
Meldingen fra Den Store Efterfølger til soldaterne var ikke til at tage fejl af.
- Han gav ordre til at være opmærksomme på enhver bevægelse fra fjenden, og ikke gå glip af en gylden mulighed for at slå tilbage med dødlig kraft, hvis en eneste bombe skulle havne i farvandet eller på grænsen til Nordkorea, melder de statslige nordkoreanske medier i følge CNN.
I de seneste år har der været international bekymring for, at Nordkorea skulle være i gang med at udvikle atomvåben. Før sommeren afprøvede Nordkorea raketter og tidligere har Nordkorea selv annonceret, at de var i fuld gang med at bygge en atomreaktor i Yongbyon.
Formelt set er Nord- og Sydkorea stadigvæk i krig, selv om der har eksisteret en våbenhvile siden 1953.
