Persondata politik
Krig & katastrofer

Verdens modigste meteorolog

Sergent Travis Sanford er vejrmand for de amerikanske elitestyrkerne og tildelt en tapperhedsmedalje for heltemod i Afghanistan

Seneste i Nyheder

Mest læste i Nyheder

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Grønland - Seneste nyt
 

I forhold til vejrmanden Travis Sandford kan Theilgaard og Tanev godt gå hjem og lægge sig under et varmt vattæppe.

Travis Sanford er nemlig vejrmand for de amerikanske specialstyrker og har fået en tapperhedsmedalje for sit mod i Afghanistan.

Ud over at forudsige vejret indsamler elitestyrkernes vejrmænd målinger på landskab og floder, inden forestående angreb.

Læs også: Se også: Bin Ladens banemand står frem på tv

I marts 2010 var Travis Sanford på en rutine-rekognosceringsmission med et hold US Marines i Afghanistan.

Følgende beskrivelse er fra US Airforces begrundelse for at tildele ham æresmedaljen.

Kort inden solopgang kom han og gruppen under beskydning, men på grund af deres natbriller kunne de hurtigt sende talibanerne på flugt.

De vendte dog tilbage med fornyet styrke ved solopgang, hvor de angreb med maskingeværer, raketter og automatvåben.

Løb over mark med såret
Vejrmanden, Travis Sanford, skød salver af støtteild med et M-249 'SAW' maskingevær, mens kuglerne slog ind lige over hovedet på ham.

Efter få minutter blev den første amerikaner ramt i hovedet. En US Marine lige ved siden af Sanford.

Uden at tøve begyndte Sanford at udføre førstehjælp på ham, selvom han kom i skudlinjen.

Sammen med en anden soldat, fik han trukket den sårede i sikkerhed og op på en båre, som Sanford var med til at bære 64 meter over en åben mark, mens han samtidig gav piloterne i redningshelikopteren nøjagtige vejrmeldinger på vej ind.

Læs også: Se også: Bog: Osama bin Laden var uvæbnet og halvdød da Navy SEALs kom

Da den sårede var sikkert på plads i helikopteren løb vejrmanden tilbage tilbage over marken og deltog i ildkampen.

Først efter næsten fire timers ildkamp lykkedes det amerikanerne at trække sig tilbage.

Historien melder ikke, om den sårede US Marine overlevede, men adskillige talibanere skulle være blevet dræbt eller såret.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik