Persondata politik

Dansk partner fyret for Taliban-samarbejde

Politichef i Gereshk er sammen med to kolleger suspenderet, mistænkt for samarbejde med Taliban

Seneste i Nyheder

Mest læste i Nyheder

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Grønland - Seneste nyt
 

Danmarks vigtigste samarbejdspartner i Gereshk samarbejder muligvis med Taliban, skriver Politiken.

Områdets politichef Haji Khan Toryalai er blevet suspenderet på grund af en mistanke om, at han står i ledtog med Taliban i området omkring den vigtige handelsby.

Det er kun få måneder siden, Toryalai blev udnævnt til posten som leder af politiet i Gereshk-distriktet.

Men i den periode er antallet af tilfælde, hvor afghanske politifolk har rettet deres våben mod Nato-soldater og andre afghanske politifolk i området, eksploderet.

Med syv dræbte britiske soldater siden juli og 10 likviderede afghanske politifolk blot inden for de sidste to uger har Gereshk udviklet sig til en slags epicenter for angreb, hvor afghanske politifolk har rettet deres våben mod deres samarbejdspartnere.

For få dage siden besluttede provinsens politichef at suspendere Haji Khan Toryalai og to af hans nærmeste kolleger.

De tre politifolk bliver nu ifølge lokale afghanske medier undersøgt for et muligt samarbejde med Taliban i forbindelse med de mange drab, der i flere tilfælde har været deciderede likvideringer af chanceløse soldater og politifolk.

Hærens Operative Kommando (HOK) bekræfter suspensionen, som ikke tidligere er omtalt i vestlige medier.

- Manden er afghansk embedsmand, og det er de afghanske myndigheder, der kører sagen.

- Vi har ikke fået nogen rapporter fra vores danske politifolk om sagen eller om, hvorfor politichefen er suspenderet, forklarer oberstløjtnant Jens Lønborg, der er chef for HOK's Operationsdivision, til Politiken.

/ritzau/

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik