Persondata politik

Tre dræbt og 20 såret af granater i Gaza

Granater fra israelske kampvogne har kostet tre palæstinensere livet i Gazastriben og såret omkring 20 andre.

Seneste i Nyheder

Mest læste i Nyheder

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Grønland - Seneste nyt
 

Tre palæstinensere meldes dræbt og over 20 andre såret, efter at israelske kampvogne lørdag åbnede ild i Gazastriben.

Det bekræfter en talsmand for sundhedsministeriet i den palæstinensiske enklave, der ledes af Hamas-bevægelsen.

Antallet af dræbte og sårede er det højeste ved et enkelt angreb i Gaza i de seneste måneder.

Ambulancer og private køretøjer hastede af sted mod Gazas hospitaler for at få de sårede under behandling.

Det er ikke umiddelbart klart, om der er tale om civile eller militante palæstinensere.

Flere af ofrene meldes alvorligt såret som følge af bombardementet.

Granatangrebet var tilsyneladende en reaktion på, at en israelsk militærjeep blev ramt af en raket, som militante palæstinensere affyrede ved grænsen mellem Israel og Gaza.

Den væbnede gren af Folkefronten til Palæstinas Befrielse (PFLP) har taget skylden for angrebet.

Unavngivne militærkilder siger til nyhedsbureauet AFP, at tre israelske soldater blev såret ved angrebet, heraf to alvorligt, mens hærens radio rapporterede, at jeepen blev sprængt i luften ved angrebet.

Militæret havde lørdag aften ikke bekræftet nogen af oplysningerne officielt.

Urolighederne kommer på et tidspunkt, hvor situationen er spændt ved grænsen mellem Israel og Gaza.

Militante palæstinensere affyrer hyppigt raketter mod Israel, som til gengæld har rettet flere luftangreb mod de formodede gerningsmænd i Gaza.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik