To personer blev dræbt og huse blev blæst omkuld, da et hus eksploderede i
Richmond Hills i den amerikanske by Indianapolis.
Ingen årsag fundet
Det lokale brandvæsen har endnu ikke fundet frem til, hvad der fik huset til
at sprænge i luften.
Ulykken indtraf omkring klokken 23 lørdag aften lokal tid.
Eksplosionen var så kraftig, at den lagde de nærmeste huse fladt ned og smadrede hele nabolaget, hvor 27 huse efterfølgende er betegnet som ubeboelige.
Udover de to dræbte blev syv andre beboere sårede og bragt på hospitalet.
En regulær krigszone
Øjenvidner fortæller til Indianapolis
Star, at området var som en regulær krigszone i minutterne efter
eksplosionen.
- Det blev stille bagefter. Det var mørk og støvet - det var et mareridt, siger Whitney Pflanzer til den lokale avis.
Det seneste nye kom fra Marc Lotter - en talsmand for byens borgmester, Greg Ballard - der kunne fortælle, at ejerne af de ubeboelige huse vil blive tilladt adgang til deres hjem for at hente de mest nødvendige ting.
Samtidig vil myndighederne gradvist lukke op for strømmen i de resterende huse.
