Spring til menuen (accesskey 1) Spring til menuen (accesskey 2) Spring til indhold (accesskey 3) Spring til søgefelt (accesskey 4) Spring til højrekolonnen (accesskey 5)

2,5 mio. syrere er internt fordrevne

Både antallet af internt fordrevne og flygtningestrømmen ud af Syrien tager til

Seneste i Nyheder

Mest læste i Nyheder

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Grønland - Seneste nyt
 

Det syrisk-arabiske Røde Halvmåne anslår, at 2,5 millioner er internt fordrevne i Syrien, hvilket er en fordobling af de tidligere tal fra nødhjælpsorganisationer, oplyser FN's flygtningeorgan.

- Det tal, der nu anvendes, er 2,5 millioner. Røde Halvmåne mener, at tallet sandsynligvis er højere, siger talskvinden for FN's Højkommissariat for Flygtninge, UNHCR, i Geneve.

- Så folk forlader deres hjem, eller det vil sige, at de bliver tvunget på flugt, tvunget i skjul, tilføjer talskvinden, Melissa Fleming, som understreger, at det er svært at få et præcist overblik over antallet af flygtninge.

Omkring fire millioner vil have brug for humanitær hjælp i begyndelsen af det nye år, når vinteren er sat ind i Syrien, anslår nødhjælpsorganisationer. Over 407.000 syriske flygtning er registreret eller venter på at blive registreret i de omliggende lande - Libanon, Tyrkiet, Jordan og Irak.

- Hver dag kommer nye flygtninge til, siger Melissa Fleming.

Der blev tirsdag meldt om nye bombardementer af byen Ras al-Ain i den nordøstlige del af landet, hvor mindst 16 blev dræbt mandag.

Luftangreb har fået nye bølger af civile over grænsen til Tyrkiet, som i sidste uge tog imod 9000.

Menneskerettighedsaktivister fra gruppen Observatorium, der indhenter oplysninger fra en række netværk i landet, sige, at mindst 151 mennesker blev dræbt mandag. 61 af dem var civile.

Gruppen siger, at over 37.000 er blevet dræbt, siden konflikten brød ud i marts 2011.

/ritzau/AFP

Redaktør: Mette Fleckner EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt
Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik