To afghanere er dræbt og over 70 såret, da en selvmordsbomber fredag morgen
detonerede sin sprænglanding foran et militært træningscenter vest for Kabul.
Taliban-oprørere har taget ansvaret for angrebet og siger, at det er hævn for henrettelsen onsdag af fire Taliban-folk i et fængsel i Kabul.
- Det var en bilbombe - udført af vores hellige kriger mod et militært træningscenter, siger en talsmand for Taliban til nyhedsbureauet AFP.
Læs også: Se også: Bombe dræber bryllupsgæster i Afghanistan
Seks af de sårede er soldater fra den internationale styrke Isaf.
Ifølge politiet eksploderede bomben foran det militære center i Maidan Shahr, der er hovedstad i provinsen Wardak.
De fire Taliban-medlemmer blev henrettet onsdag. De var blandt 14 dødsdømte, som er blevet hængt i denne uge af styret i Kabul.
Se også: Se også: TV: Soldat dræbte ni børn - nu risikerer han dødsstraf
Taliban havde lovet gengældelse, hvis regeringen fuldbyrdede dødsstraffene til de militante islamister.
FN, EU og menneskerettighedsorganisationer har fordømt den afghanske regerings massehenrettelser.
