Oprørere nægter at stoppe offensiv i DRCongo

Nye kampe bryder ud i det østlige DRCongo mellem oprørere og regeringssoldater

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

Frygten for en humanitær katastrofe stiger i det østlige DRCongo, efter at oprørere har afvist internationale opfordringer om at stoppe en offensiv i regionen og forlade den strategisk vigtige by Goma, som oprørerne indtog tirsdag.

Der er nu igen rapporter om skyderier i Goma og flere omkringliggende byer, blandt andet i byen Sake, som oprørsgruppen M23 tog kontrol over onsdag.

Bombeeksplosioner og granatnedslag kunne torsdag høres flere steder i området.

En talsmand for M23, der består af deserterede soldater i DRCongo regeringshær, siger, at gruppen ikke vil forlade Goma, før præsident Joseph Kabila går med til direkte fredsforhandlinger.

- Der skal først være en dialog med Kabila, før noget andet sker, siger talsmanden Jean-Marie Runiga Lugerero.

- M23 har visse problemer og visse krav. Men der er mere vidtrækkende problemer, der skal håndteres i Den Demokratiske Republik Congo: Demokrati, sociale problemer og menneskerettigheder, fortsætter han.

Joseph Kabila og hans modpart i nabolandet Rwanda, præsident Paul Kagame, kræver i en fælles erklæring, at oprørerne straks trækker sig ud af Goma og indstiller offensiven, der har tvunget over en halv million mennesker på flugt fra deres hjem.

- M23 kan have legitime krav. Men det retfærdiggør ikke en udvidelse af denne krig, hedder det i erklæringen.

FN anklager M23 for dræbe formodede modstandere og voldtage kvinder og børn under deres blodige fremfærd i det østlige DRCongo, der er rig på naturressourcer.

Desuden anklages nabolandet Uganda for at hjælpe M23 med våben og andre militære forsyninger.

FN og nødhjælpsorganisationer frygter, at konflikten kan forværre den i forvejen alvorlige situation for lokalbefolkningen, der lever i dyb fattigdom.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik