Gå til artikel om 1 sek Gå til artikel
Gå til artikel

Syv dræbt i bombeangreb i Pakistan

Mindst syv mennesker har mistet livet i et angreb mod shiamuslimer i det nordvestlige Pakistan

En bombe har dræbt syv personer i byen Dera Ismail Khan i det nordvestlige Pakistan. Blandt de dræbte er fire børn.

- Dødstallet er nu oppe på syv, og fire af dem er børn, siger den lokale hospitalsdirektør, Aziz Baluch.

De dræbte børn var alle drenge i alderen seks til 11 år.

Mindst 30 andre blev såret under angrebet, der ramte et shiamuslimsk optog. Fire af de sårede er i kritisk tilstand.

Myndighederne har midlertidigt lukket mobilnettet i flere byer i et forsøg på at forhindre sekterisk vold under den shiamuslimske sørgemåned Muharram.

Over 90 procent af bomberne, der bliver brugt til angreb i Pakistan, udløses ved hjælp af mobiltelefoner, oplyser embedsmænd til BBC.

Også bomben i Dera Ismail Khan var fjernbetjent. Den var placeret i en skraldespand og bestod af kuglelejer.

- Bomben var særdeles kraftig, og den kunne høres flere kilometer væk, siger en lokal politibetjent.

Antallet af angreb rettet mod den shiamuslimske minoritet i Pakistan er vokset i de seneste måneder, og landets sikkerhedsstyrker er derfor i forhøjet alarmberedskab.

I onsdags dræbte en selvmordsterrorist 23 personer i byen Rawalpindi. Også dette angreb var rettet mod shiamuslimer.

Mindst 62 mennesker blev såret, da bomben eksploderede under et shiamuslimsk optog.

Landets sunnimuslimer har truet med flere angreb i løbet af måneden.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Nu reagerer Fontain
For mange hjemløse på gaden
Operasanger på juletur i kysten
Filmrolle skal besættes i Nuuk
USA's præsidentvalg var det mest omtalte på Facebook i 2016
Flere flotte rejer fra Melville-bugten
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen